Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Otterup · Sag 192SK-239479

Stenøvej 76, Agernæs, 5450 Otterup

5450 Otterup · Nordfyns Kommune Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal298 m²
Grund1.803 m²
Værelser7
Opført/ombygget1895/2009
EnergimærkeD

Om ejendommen

SOLGT! Dette karakteristiske hjem fra 1895 råder over en samlet boligstørrelse på 255 kvadratmeter, hvorfor plads bestemt ikke bliver en mangelvare. Villaen skaber med det samme blikfang med sin røde facade.

Dette karakteristiske hjem fra 1895 råder over en samlet boligstørrelse på 255 kvadratmeter, hvorfor plads bestemt ikke bliver en mangelvare. Villaen skaber med det samme blikfang med sin røde facade, og I kan da også se frem til en fordelagtig planløsning, der passer til parret eller familien.

Når I ankommer til adressen, træder I indenfor i den ene entré, der fungerer som bindeled mellem to separate afdelinger. I den ene afdeling ligger et badeværelse, skur, et disponibelt rum, der er indrettet med vaske-/tørrefaciliteter samt adgang til det store værksted, som enhver handymand eller -kvinde vil sætte pris på.

Der hører endnu en entré til den øvrige afdeling, og her finder I hjemmets kerne. I forbindelse med entréen ligger et gæstetoilet, og herfra kan I tilgå køkkenet, et soveværelse og et stort badeværelse med separat brus, toilet og badekar. Slutteligt kan I se frem til stuen med rigt indretningspotentiale og godt lysindfald fra de mange vinduespartier.

Førstesalen byder ydermere på to værelser, endnu et badeværelse samt et stort og sammenhængende disponibelt rum, der kan indrettes og anvendes, som I ønsker. Der er ingen tvivl om, at der er blevet passet på dette hjem gennem tiden, men nu trænger hjemmet endnu engang til en kærlig hånd, så hvis I har mod på det, så er dette hus lige noget for jer. I kan vælge at bevare nogle af de mange charmerende detaljer eller indrette moderne, så det passer til samtiden - det er helt op til jer.

Udvendigt bliver I de nye ejere af en 1.803 kvadratmeter stor grund, og den sydvestvendte terrasse sørger for, at I kan nyde solen i de bedste timer. Derudover er der god plads til at tumle rundt i græsset, hvor I kan dyste på tværs af familien i diverse havespil.

Med jeres nye adresse flytter I til Stenøvej 76, der ligger omtrent 26 kilometer nord for Odense, hvorfor det kun tager en halv time at køre ind til byen. En af de helt store fordele ved denne beliggenhed må være den fredelige placering tæt på naturen, og I kan eksempelvis tage til Nærå Strand eller Flyvesandet til varme sommerdage eller hyggelige gåture.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering