ET HUS MED MULIGHEDER OG SMUK UDSIGT
Det kan være den lille familie, de unge førstegangskøbere eller håndværkeren, der ser muligheder i den fine udsigtsvilla i Barrit. Her udbydes en 50’er-villa på 170 etagemeter, som I kan modernisere og gøre til jeres egne. Alt sammen trygt placeret i et aktivt lokalsamfund med naturen som nabo.
Barrit er et dejligt sted at lande boligjagten. Det er en hyggelig by med en engageret lokalbefolkning, der holder gang i foreningslivet, og her er både skole, børnehus, forsamlingshus og døgnåben købmand, så det er nemt at få hverdagen til at gå op. Samtidig bor I helt tæt på skoven og fjorden, så I er omgivet af smuk natur, mens I har nem adgang til såvel Juelsminde som Vejle og Horsens.
Huset ligger i de fredelige rammer af et lille, lukket vænge, hvor det placerer sig på god afstand af selve Vævergade. Her får I hjemme i første parket til naturen, så der er flot udsigt fra både hus og have. Den klassiske 50’er-villa er opført i rødbrune mursten, og den ligger midt på en 747 kvadratmeter stor grund, som også giver jer plads til at indrette en herlig have. Der kan anlægges solrige terrasser rundt om huset, og I kan glæde jer til at indtage morgenkaffen på den hævede terrasse med udsigt over den naturskønne horisont.
Indendørs skal I se nærmere på to etager, som tæller stueetagen og en fuld kælder med potentiale. Boligen er indrettet med et køkken, et badeværelse, to værelser og en stue, der fuldendes af store vinduespartier, som indrammer udsigten. Her kan I opdatere rammerne og skabe nogle lyse, indbydende rum - og det samme kan I gøre i kælderen, hvor I kan give nyt liv til de 85 bonuskvadratmeter, som fordeler sig på flere disponible rum. Mulighederne er mange, så slip fantasien løs og gør hjemmet til alt, hvad I drømmer om.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Vævergade 22, 7150 Barrit
170 etagemeter
Pris: 450.000 kr.
| Kontakt Mads Dyg Nielsen: 30145851
Vævergade 22, 7150 Barrit
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.