CHARMERENDE FRITIDSHUS MED FLERE TERRASSER
På Stendyssevej bydes I på en tilværelse, der er lige dele naturrig og afslappet, og det er her, I nu skal flytte feriemøblerne ind på en velanlagt grund med flere gode udeområder. Fritidshuset egner sig med andre ord til jer, som hverken vil gå ned på hyggestunder, beliggenhed eller solrige timer i ferien.
Til grundens 1.196 kvadratmeter hører flere terrasser, der placerer sig mod syd, øst og vest, så sommerens sol skinner ned på jer hele dagen. Fra huset kan I se ud til haven, der giver god plads til udendørsaktiviteter og ophold, og fra haven er der videre udsigt til en blå himmel og grønne trætoppe. Ejendommen byder også på et udhus, et overdækket skur og et værksted, hvor de to sidstnævnte kan benyttes som praktiske projekter eller opbevaring, og førstnævnte kan for eksempel bruges til hobbyrum. Udearealet afrundes med en carport og en stor indkørsel til bilen.
Indenfor er fritidshuset belejligt indrettet med opholds- og spisestue i én stor, åben forbindelse, der også har et hyggeligt tekøkken med tilstødende hårde hvidevarer, og hvor det naturlige lys udefra omringer jer, hvor end I står henne. Her er brændeovnen centralt placeret i stuen som et naturligt samlingspunkt, og det bidrager til en atmosfære, der inviterer til hyggelige stunder og nærvær med familien eller vennerne. Boligen er samtidig energivenlig med solceller, som bidrager til en attraktiv og lav driftsøkonomi. Ligeledes får I en privat værelsesafdeling med to værelser og et godt badeværelse.
I finder jer let til rette på en skøn adresse, hvor naturen byder sig til fra alle sider. Udover de omkringliggende åbne vidder skal I ikke langt for at se mere til naturen, hvor Musholm Bugts rolige vand inviterer til en frisk dukkert eller en dag på stranden, og Bildsø Skov ligger bogstaveligt talt i forlængelse af jeres nye base. Efter en dag ude i det blå kan I købe ind til aftensmaden i det lokale supermarked under fem minutter væk i bil, eller I kan køre til Slagelse og opleve kultur- og handelslivet.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Stendyssevej 7, 4200 Slagelse
Pris: 1.085.000 kr.
| Kontakt Claus Christensen: 30140168
Stendyssevej 7, 4200 Slagelse
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.