LANDLIG IDYL OG RIGELIG PLADS TIL DRØMMENE
Handler boligdrømmen om at flytte på landet og få rigelig plads til både hobbyliv og udeliv? Så skal I med en tur til den lille landsby Eggeslevmagle, hvor vi lige nu udbyder en dejlig ejendom på en 3.770 kvadratmeter stor matrikel i første parket til markerne. Her er der rig mulighed for at drømme stort.
I ankommer til billedet på vaskeægte landsbyidyl, for jeres nye hjem ligger ikke blot med markerne som nærmeste naboer, I får også udsigt til den fine landsbykirke. I kan desuden glæde jer over, at ejendommen ligger privat og tilbagetrukket fra selve Sorø Landevej, og den ligger som sidste hus for enden af en lukket stikvej.
Der er god plads til at parkere bilerne foran ejendommen, og dertil kommer også en garage til enten køretøjet, værkstedet eller noget helt tredje. Turen går herfra videre mod en lys udestue, der byder jer velkommen, mens den giver videre adgang til både selve boligen og til endnu en udestue, I finder dertil et stort bryggers og et fint viktualierum.
Boligen folder sig ud over to etager, hvor I rundt omkring fornemmer husets indbyggede charme; se bare fyldningsdørene og de blotlagte bjælker, der pryder flere af rummene. I stueplan venter et badeværelse, et soveværelse, et spisekøkken og to hyggelige stuemiljøer, mens førstesalen supplerer med flere værelser.
Turen ender ude i haven, som er indrettet med flere terrasser, hvor I kan nyde det lune sommervejr. Jeres store matrikel indrammes af høje træer og grøn beplantning, der sørger for privatlivet, og rundt om i de grønne omgivelser kan I give plads til alle jeres havedrømme; hvad end de handler om højbede og køkkenhave eller hængekøjer og bålplads.
Alt det ligger i landsbyens trygge kulisse, hvor I er omgivet af naturen, mens I samtidig har nem adgang til hverdagen. Eggeslevmagle har bl.a. sport plads med klubhus med landsbyrådet holder arrangementer for byen og gårdbutik, og så er der ikke mere end fem minutter til de daglige gøremål og butikslivet i den gamle købstad Skælskør. Derudover er det nemt at komme til større byer som bl.a. Korsør, Næstved og Slagelse.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Sorø Landevej 262, 4230 Skælskør
Pris: 995.000 kr.
| Kontakt Poul Gerdil: 61614949
Sorø Landevej 262, 4230 Skælskør
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.