SOLGT! Oplagt forældrekøb, delelejlighed og ældrevenlig - to altaner og elevator på tilbagetrukket adresse!
På en yderst central placering i Østerbrobydelen af København udbydes nu denne attraktive og veldisponerede lejlighed til både parret, enlige og den lille børnefamilie. Og som en ekstra gode er den tilmed yderst delevenlig, samtidig med at den egner sig fantastisk til førstegangskøberen og forældrekøbet.
Her får I 87 velindrettede kvadratmeter, der fordeler sig på et rummeligt entré- og gangareal, et køkken, et velholdt badeværelse, to stuer en-suite og et værelse. Denne bolig bærer præg af en række fine detaljer og løsninger, der alle er med til at skabe en tilværelse, som er dejlig at opholde sig i. Her er blandt andet de mange herskabelige detaljer nævneværdige: herunder stukket i lofterne, fyldningsdørene mellem rummene og de to stuer, som er forbundne en-suite. Og med så veldisponeret en planløsning får I et væld af indretningsmuligheder alt efter jeres størrelse, ønsker og behov, hvor særligt de to stuer kan tjene forskellige funktioner. Hvor parret eksempelvis kan vælge at indrette den ene til spisestue og den anden til opholdsstue, vil det nok være mere nærværende for børnefamilien eller samboerne at inddrage det ene rum til et soveværelse.
Ejendommen er en charmerende, rødstenet ejendom fra 1938, hvis tidstypiske facade er prydet med hvidrammede vinduer samt udstående altaner på hver etage. Bygningen danner et hesteskoformet helle om et grønt udeareal, som også er til fri afbenyttelse for ejendommens beboere og vil agere som et gårdmiljø. Det er også her I finder stativerne til cykelparkeringen, hvor de kan stå trygt og sikkert, når de ikke længere er i brug.
Med en adresse på Østerbrogade 214 kommer I ikke til at mangle noget i hverdagen, for her findes alskens fornødenheder inden for en overskuelig rækkevidde af gadedøren. Østerbrogade byder på et væld af muligheder med både hyggelige butikker og anmelderroste restauranter, der alle skiller sig ud i kraft af deres kuraterede udvalg; her er altså nok at tage fat i. I er samtidig ikke langt fra alskens grønne og naturskønne områder med både Svanemøllen Strand og Fælledparken i gåafstand til hjemmet.
Vi glæder os til at møde dig til en fremvisning.
Østerbrogade 214, 1. tv., 2100 København Ø
Pris: 0 kr.
| Kontakt Camilla Weinreich: 71 99 98 91
Østerbrogade 214, 1. tv., 2100 København Ø
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.