LYST OG VELINDRETTET 1 PLANS RÆKKEHUS FOR ENDEN AF BLIND VEJ
LYST OG VELINDRETTET 1 PLANS RÆKKEHUS FOR ENDEN AF BLIND VEJ
Turen går til Haslev, hvor vi nu står klar med nøglerne til jeres nye hjem: et lyst, velholdt og velindrettet 1 Plans rækkehus, der ligger som det sidste hus på en lukket vej i rolige omgivelser. Et hjem, der giver plads til såvel solisten som børnefamilien og parret i alle aldre.
Haslev er et dejligt sted at slå sig ned. Det er en aktiv by med alt til hverdagen - og mere til. I flytter ind på et lukket vænge, hvorfra I kan gå til nærmeste daginstitution og byens privatskole, mens I ellers kan cykle rundt til resten: flere skoler, de gode indkøbsmuligheder, butikslivet, fritidsaktiviteter, byens biograf, lægehus, bibliotek, spisesteder, stationen og meget andet. Samtidig indrammes Haslev af et smukt landskab med søer, marker og store, grønne skove, og I har desuden nem adgang til motorvejen, hvis der skal pendles.
Hjemme på adressen ligger huset i helt private rammer for enden af den lille stikvej. Her kan bilen køres direkte i egen carport med afsæt til udhus og værksted. Turen går videre indenfor, hvor I præsenteres for en indbydende bolig med en veldisponeret planløsning, der udnytter hver en kvadratmeter.
I får en entré med indbygget skabsplads samt et praktisk bryggers med vaskefaciliteter. I finder derudover tre fine værelser, der fordeler sig på to separate afdelinger, som begge har eget badeværelse. Er I en børnefamilie, får I altså et oplagt forældresoveværelse med eget bad, mens børnene kan fordele sig på de to øvrige værelser i husets modsatte ende.
I hjertet af huset ligger stuen og køkken-alrummet, som binder hjemmet sammen og giver jer god plads til samværet. Fra stuen åbnes der desuden op til en skøn udestue, der fungerer som en integreret del af boligen; flot indrettet med loft til kip, ovenlys og store vinduespartier mod haven. Herfra kan I træde ud på den sydvendte fliseterrasse, hvor solen venter - og eftersom I bliver de heldige ejere af et enderækkehus, kan I også bevæge jer frit omkring huset, når I skal om i baghaven, der kan indrettes med en fin morgenterrasse.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Åbent Hus med tilmelding.
13:15-13:45 Sunday 08 March
Niels Bohrs Vej 15, 4690 Haslev
Pris: 2.995.000 kr.
| Kontakt Poul Gerdil: 61614949
Niels Bohrs Vej 15, 4690 Haslev
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.