I skal til Kolding, til maritim havnestemning og grønne omgivelser, for her venter en rummelig villalejlighed i to etager netop nu på nye ejere. Med god plads til familielivet og en skøn terrasse til. Er det mon jer, der skal bo her?
I skal op på 1. sal i den røde villa, hvor hoveddøren slår op til et værelse, et lille bryggers, en stor stue og et køkken-alrum, mens resten af boligens 126 kvadratmeter fordeler yderligere tre værelser samt boligens badeværelse etagen længere oppe. Fine detaljer som lækre gulve, stuklofter, dannebrogsvinduer og en hyggespredende brændeovn vidner om villaens klassiske ophav, mens milde farver, løbende opdateringer og gode indretningsløsninger sikrer et dejligt bekvemt og indbydende hjem.
Fra det skønne køkken-alrum åbner I op til endnu mere skønhed, nemlig en dejlig stor terrasse fuld af morgen- og eftermiddagssol. Indret den gode plads med pottede planter, bløde møbler, grill og spisebord, så de sortmalede brædder kan danne ramme om såvel rolige hvilestunder som livlige middage - hele tiden med kig til den grønne have, der venter forneden.
I får hjemme ned mod enden af en lukket villavej, så her er dejligt trygt og fredeligt uden udefrakommende trafik. Havnens travle miljø udfolder sig lige på den anden side af vejen og munder ud i hav- og bådkig ved den hyggelige lystbådehavn. Det er desuden også lige déromkring, bare 500 meter fra adressen, at I kan fange et tog ved Kolding Station, mens Slotsøen, Kolding Bypark, Klimapavillonens opvoksede omgivelser og Marielundssøen tilbyder grønne åndehuller midt i byen.
Til slut skal vi runde den nemme hverdag, der udspiller sig med skole, daginstitution, svømmehal, boldbaner, indkøbsmuligheder og meget, meget mere inden for en radius af bare 1,5 kilometer - det er skønt at bo så centralt.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Mindevej 10, 1., 6000 Kolding
Pris: 1.349.000 kr.
| Kontakt Rasmus Bent: 53703413
Mindevej 10, 1., 6000 Kolding
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.