SOLGT! INDRETNINGSVENLIGT HUS PÅ SKØN ØKOLOGISK GRUND - IKKE OMFATTET AF BOPÆLSPLIGT
INDRETNINGSVENLIGT HUS PÅ SKØN ØKOLOGISK GRUND
Her får I landidyl for hver en øre. Dette charmerende hus med et klassisk udtryk og en tilhørende stor grund står nu klar til nye ejere, og her er der i allerhøjeste grad lagt op til udendørs sysler og hygge, mens der indenfor venter jer et veldisponeret hjem.
Selve planløsningen er ikke til at tage fejl af, den er simpel men god og giver fin plads til alle de faciliteter, I får brug for i det daglige. I træder direkte ind i hjemmets hjerterum, nemlig det store, åbne køkken-alrum. Her er der et dejligt lysindfald og rig mulighed for at indrette både spisebord og sofaafdeling. Køkkenet forbindes til resten af rummet via en køkkenø, og køkkenet har både landlig charme samt alt i hårde hvidevarer, så madlavningen nemt kan komme op at køre. Dertil kan I indrette jer behageligt på det rummelige soveværelse, som giver jer nogle praktiske, indbyggede skabe, og herfra er der adgang til hjemmets funktionelle badeværelse, hvor I finder separat brus og vaskefaciliteter. Her er der altså lagt op til en både velfungerende og komfortabel tilværelse. Huset var igennem større renovering i 2004, og der er mulighed for at etablere værelser i stuen. Skorstenen er desuden let at etablere igen, hvis det er et ønske.
Huset befinder sig på en 2.121 kvadratmeter stor grund, så flytter I ind her, kommer I virkelig ikke til at mangle luft og plads omkring jer. Udover at være pladsrig, er grunden også utrolig frodig med grøn beplantning og mange hyggekroge, hvor kaffen kan nydes i solen. Dette bliver en sand naturoase, og med både køkkenhave og udsigt over marker og træer, helt ned til Knebel vig, bliver det jo ikke bedre. Under hele ejertiden er der arbejdet i biodioversitet, og grunden har været økologisk drevet i 22 år. Desuden er der direkte adgang til Molsbjerge via. haven, og udsigten til Knebel vig er fantastisk fra flere steder på grunden. I omegnen af huset findes der ligeledes flere uopdyrkede marker og eng.
Det står hurtigt klart, hvorfor grunden er så naturskøn, for det samme er omgivelserne. I kommer til at bo helt roligt med ubebyggede områder, marker og skov. Samtidig er der omkring en kilometer ind til Knebel, hvor I finder både indkøb, takeawaymuligheder, skole, daginstitutioner og ikke mindst et hyggeligt byliv. Placeringen på Djursland giver jer ydermere adgang til noget af Danmarks mest imponerende natur. Tag f.eks. en vandretur i de smukke Mols Bjerge, eller lad turen gå den korte vej til kysten, hvor I finder både havn og strand.
Lyngevej 53, Viderup, 8420 Knebel
Pris: 0 kr.
| Kontakt Sebastian Frost-Larsen: 30143773
Lyngevej 53, Viderup, 8420 Knebel
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.