ETPLANSVILLA I HYGGELIGE OG ROLIGE OMGIVELSER
En charmerende og velholdt bolig på en rolig villavej står klar til at danne rammen om børnefamiliens, seniorernes eller det unge pars tilværelse. Her får I blandt andet en dejlig have, mulighed for at etablere køkken-alrum, tre værelser og en god beliggenhed i Løjt Kirkeby, hvor I bor tæt på grønne områder, indkøb mv.
På adressen får man fornemmelsen af et hus, hvis sjæl og charme er bevaret og vedligeholdt gennem årene. Køkkenet indrammes af en vinkelstue med udgang til den skønne, delvist overdækkede terrasse, som forlænger udesæsonen. Dermed er der mulighed for, at I kan åbne op til ét stort opholdsrum, som er godt forbundet med udelivet, og der er i det hele taget ideelle betingelser for at sætte sit eget præg. Indretningen byder ligeledes på tre værelser, hvoraf det ene er forsynet med masser af indbygget skabsplads. Der er også entré, et badeværelse, og bryggerset udgør et praktisk indslag med plads til vaske- og tørrefaciliteter.
Lige så dejligt er der udenfor i haven. Her vokser flot beplantning, og der kan bruges mange timer under åben himmel med både leg på plænen og hyggelige, grønne projekter. Terrassen bliver tilsvarende hurtigt jeres foretrukne spot i de lune måneder, for her kan I fejre det gode vejr med grillmiddage og søge ind i skyggen, når solen står på sit højeste. Til jeres rådighed har I også en garage og et rummeligt skur til fx opbevaring eller værksted, et mindre skur og et udhus, “Feriehytten”, så I kan realisere mange drømme på matriklen.
Sidst, men ikke mindst, venter boliglykken jer i Løjt Kirkeby, hvor I bliver en del af et skønt lokalsamfund omgivet af smuk natur og børnevenlige strande. I flytter nemlig til den bakkede halvø Løjt Land, hvor skove blomstrer, og hvor hele familien kan nyde udflugter til vandet i nærheden. Derudover har I alle hverdagens bekvemmeligheder lige ved hånden med både skole fra 0. til 9. klasse, børnepasning, indkøbsmuligheder og idrætsforeninger tæt på hjemmet. Bare 200 meter væk kan I desuden tage bussen direkte til Aabenraa og ankomme efter cirka ti minutter, så der er stadig let adgang til byen
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Løjt Nørrevang 10, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa
Pris: 1.287.000 kr.
| Kontakt Caroline Hau Lindhardt: 30143380
Løjt Nørrevang 10, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.