CHARMERENDE OG VELHOLDT MURERMESTERVILLA MED PLADS TIL HELE FAMILIEN
                
                Drømmer I om fredelige omgivelser, klassisk arkitektur og kort afstand til både natur og byliv? Så er denne charmerende murermestervilla et besøg værd. Boligen byder på masser af plads til hele familien og en rolig placering i Vordingborgs naturskønne udkant. Her kombineres originale detaljer med moderne opdateringer, samtidig med at I får mulighed for at sætte jeres helt eget præg og skabe jeres personlige drømmehjem.
Så lad os starte med drømmene, for her skal der ikke meget til at opfylde dem. Villaen fremstår flot og velholdt og fordeler funktionelt 208 kvm charme over to plan. Øverst oppe finder I tre gode værelser, et WC og et depot, mens stueplan samler familien i de store, lyse stuer. Hertil kommer et tidløst køkken, et velholdt badeværelse med brus, et bryggers med vaskefaciliteter og yderligere et værelse. Et nydeligt hjem, der står klar til indflytning. Men måske I alligevel får lyst til at svinge malerpenslerne, indrette en stor forældreafdeling på førstesalen eller åbne køkkenet op mod stuerne og skabe et moderne alrum?
Udendørs fortsætter de gode takter med et velholdt ydre og en solrig have. Villaen fremstår klassisk og elegant i røde mursten med sprossevinduer og et halvvalmet tag. Bilen parkeres nemt i indkørslen, og det store værksted giver god plads til cykler, haveredskaber og hobbyprojekter. Haven er grøn, overskuelig og let at vedligeholde, og mod vest i læ af huset findes en solbeskinnet terrasse opdelt i flere niveauer omgivet af frodig beplantning. Derudover rummer kælderen et disponibelt rum, som giver ekstra opbevaringsplads.
Beliggenheden følger trop med en god og fredelig placering i Vordingborgs nordlige bydel Kastrup. Her får I ro og landsbystemning, mens hverdagen er let at overskue med daginstitution, skole og indkøb inden for en radius af to km. , hvor også fritidsaktiviteter venter. Cafébesøg, shopping og kulturoplevelser er desuden at finde i Vordingborgs bymidte bare tre km væk, og hele området er omgivet af smuk natur med bl.a. kort afstand til både badestrand og skov.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
            
 
            
                                        
                            
                                Åbent Hus med tilmelding.
                                
                                    13:00-13:30 Sunday 09 November
                                
                             
                                                            
                                                     
                        
                
                    Kastrupvej 18, 4760 Vordingborg
                    
                                        
                    
                        Pris: 1.795.000 kr.
                        
                        | Kontakt Poul Gerdil: 61614949
                 
                
                    
                        
                            Kastrupvej 18, 4760 Vordingborg
                        
                     
                    
                    
                    
                    
                    
                                                                
                        
                                        
                    
                    
                    
                                                                
                                     
                
                
                
                    Boliglån
                    Få et boliglån på helt ned til 24 timer.