SYDVENDT TERRASSE, ADGANG TIL POOL OG KORT TIL STRANDEN
Lykken venter i Løkken, hvor feriefreden kan indfinde sig helt uden gnidninger. For denne lyse ferielejlighed i Grønhøj Strand Feriecenter kan nu blive jeres, og I skal nærmest ikke røre en finger, før rammerne er klar til at tage i brug.
Der er tale om en bebyggelse fra 1978, og placeringen er nøje udvalgt med kort gåafstand til vandet. Her blev de fine ejendomme sirligt opført på en stor matrikel med plads til fællesfaciliteter. I får blandt andet glæde af både indendørs og udendørs pool, en stor sportshal, en flot restaurant samt legeplads og minigolfbaner. Aktiviteterne står altså i kø, og der er mange ting, I kan foretage jer som familie, ligesom jeres børn nok hurtigt skal finde legekammerater blandt de andre ferierende.
Selvom ferieboligen har lejlighedsstatus minder den mere om et rækkehus i to etager. Dertil har hver enhed sin egen terrasse, og jeres vender perfekt mod syd, så I får en afskærmet og ugeneret soloase, der bliver en naturlig forlængelse af livet indenfor. Der er nemlig direkte adgang mellem terrassen og det store, lyse køkken-alrum, der udgør samlingspunktet i lejligheden. Herudover er der også en pæn entré med adgang fra modsatte side samt rummeligt værelse, mens en trappe fører op til overetagen, der byder på repos, badeværelse og endnu to soveværelser. En perfekt og komfortabel base til familien.
Beliggenheden skriger ligeledes til himlen, at nu er det tid til at slappe af, for Løkken og omegn er intet mindre end et ferieparadis. Den livlige midtby ligger små fem kilometer væk med butiksliv, forskellige spisesteder og livemusik i lange baner, mens der omkring adressen er mere roligt. Her er det naturen, der er sat i højsædet. I skal blot gå genenm klitterne, så står I på den imponerende, brede sandstrand, der lægger op til aktiviteter til lands, til vands og i luften. Beliggenheden er med andre ord lige ideel til jer, der vil flyve højt på et kiteboard, som til jer, der helst vil kigge på med en is i hånden.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Ingeborgvej 2, Munkens Klit, 1803., 9480 Løkken
Pris: 825.000 kr.
| Kontakt Kasper Asferg: 30140702
Ingeborgvej 2, Munkens Klit, 1803., 9480 Løkken
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.