SOLGT! FRITLIGGENDE FAMILIEVILLA PÅ 3.773 M2 STOR LANDLIG GRUND
Åbne vidder og åbne rum - sådan kan man kort og godt beskrive boligoplevelsen i denne rummelige etplansvilla, beliggende på en stor, grøn grund. I skal kigge mod Hundtoftes rolige landsbykulisse, under to kilometer fra det aktive lokalliv i Stenstrup; her udbyder vi nu drømmehjemmet til familien, der leder efter den nemme hverdag i landlig idyl.
Hundtofte gemmer sig et smut fra den større landsby Stenstrup, så her er der fred og ro på menuen. Ikke desto mindre er der kun få minutter mellem jer og den nemme opfyldelse af hverdagens gøremål; I Stenstrup er der nemlig både en velassorteret Dagli’Brugs, en afdeling af Issø-skolen, børnehus og dagpleje, bibliotek og Stenstruphallen, hvor lokalsamfundet samles om fritidsaktiviteter. Både Hundtofte og Stenstrup ligger i Svendborg Kommune, og den større sydfynske by ligger da også bare tolv kilometer væk. Både her og til Odense kan I hurtigt komme i bil, og ellers kan I cykle mod Stenstrup og hoppe på regionaltoget mellem de to byer.
Tilbage på adressen breder 3.773 m2 grund sig ud, fordelt på to matrikler, med det sydfynske marklandskab som bagtæppe. I får med andre ord masser af plads at boltre jer på og masser af grønt at nyde. Grunden rummer bl.a. en skøn have med græsplæne, hæk og store, flotte træer. Derudover breder en fliseterrasse sig ud tilstødende villaen og inviterer dagslang sol på besøg. Apropos besøg er der masser af plads til gæster her på grunden, for indkørslen er stor, og mulighederne for at holde selskab er mange. Ejendommen fuldendes af en integreret carport og et skur.
Indenfor fordeles 153 velholdte m2 over en særdeles familievenlig planløsning. I skal forestille jer at indrette hele fire gode værelser, hvoraf det ene har eget badeværelse og walk-in-closet, oplagt til forældreafdeling. Hertil kommer endnu et badeværelse og et bryggers, og så afrundes planløsningen af et centralt beliggende køkken-alrum, der via dobbeltdøre forbinder sig med den hyggelige dagligstue.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Hundtofte 24, 5771 Stenstrup
Pris: 0 kr.
| Kontakt Kasper Lynge Hansen: 30140279
Hundtofte 24, 5771 Stenstrup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.