CHARMERENDE FAMILIEVILLA MED SKØN HAVE OG POOL
I et roligt og familievenligt kvarter i Vordingborg står en dejlig villa, der snart skal have nye ejere. Her er der god plads til både den store børneflok og den lille familie, der bare drømmer om lidt flere kvadratmeter at gøre godt med. Foruden huset får I glæde af en dejlig solskinshave med swimmingpool, mens hyggelige Vordingborg sørger for nem adgang til alt i hverdagen - og mere til.
Her overtager I en bolig på 166 fornuftigt udnyttede kvadratmeter med solceller, der kan rumme hele familien. Det lækre køkken udgør sammen med spisestuen ét stort, sammenhængende leverum i åben planløsning, der brydes af den hyggelige nedsænkede pejsestue. Tre mindre fordelingsgange i forlængelse af hinanden binder stuen sammen med værelsesafdelingen, der rummer fire gode soveværelser, et stort walk-in-closet og et badeværelse med brus, mens et gæstetoilet. Oveni kommer en brugbar kælder, der har separat indgang og byder på flere disponible rum samt et praktisk bryggers.
Sammen med huset råder I over en grund på hele 1.032 kvadratmeter, der blandt andet rummer en nem forhave ud mod vejen samt en solrig baghave langs husets vestlige side. Her er pladsen udnyttet godt, for uderummet byder både på en hyggelig, delvist overdækket terrasse, en grøn have med god plads til både leg og havebrug samt en lille bid hverdagsluksus i form af jeres helt egen swimmingpool, der med garanti bliver et samlingspunkt for både store og små når sommervarmen melder sig.
Lad børnene vokse op i rolige, grønne omgivelser med både folkeskole, daginstitution og foreningsliv inden for fem minutter på cykel. Omtrent en kilometer fra adressen finder I Vordingborg Bycentrum, der byder på alt fra indkøb og shopping til takeaway og hyggelige caféer. Derudover bor I blot en kilometer fra både stranden og havnen, og så har I nem adgang til de mange smukke naturområder, som Sydsjælland og øerne har at byde på.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Hammerichsvej 23, 4760 Vordingborg
Pris: 3.495.000 kr.
| Kontakt Poul Gerdil: 61614949
Hammerichsvej 23, 4760 Vordingborg
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.