DEJLIG ETPLANSVILLA FOR ENDEN AF UGENERET STIKVEJ
I Hårby nord for Skanderborg udbydes nu en indbydende etplansvilla til salg, som forener moderne komfort med fredelige omgivelser. Her får I ikke bare en indflytningsklar bolig med plads til hele familien, men også en ugeneret beliggenhed i rolige omgivelser tæt på skøn natur og hverdagens gøremål.
De 122 kvadratmeter fordeler sig på en gennemtænkt planløsning, der både tilgodeser samvær og privatliv. Boligens naturlige hjerterum er det store alrum, og i den ene ende ligger en børneafdeling med to gode værelser og et badeværelse centralt imellem. I modsatte ende finder I forældreafdelingen med et rummeligt soveværelse og eget badeværelse med både kar og brus en suite. Køkkenet fremstår pænt og tidløst, og fra køkkenøen flyder samtalerne frit til spisepladsen og videre over i det bløde foran brændeovnen. Boligen afrundes af et praktisk bryggers, der letter en travl hverdag.
Udendørs fortsætter både kvaliteten og familiefokuset. Den velholdte rødstensvilla med den solrige have er hyggeligt omkranset af hæk, hvilket giver jer mulighed for at nyde privatlivet i fred og ro. Her er rigeligt med plads til både leg og afslapning med en fliseterrasse til grillmiddage, en nedgravet trampolin og et legestativ, der skaber rammerne for glade børnestunder. Bilen kan køres i læ i den integrerede carport, der med et disponibelt rum i forlængelse giver plads til cykler, haveredskaber eller opbevaring.
Det hele placerer sig på en ugeneret grund i et fredeligt villakvarter, og dér hvor vejen ender, breder markerne sig ud så langt øjet rækker. Området er kendt for sit fantastiske landskab med søer, moser, skove og overdrev, der giver jer rig mulighed for et aktivt udeliv. Fra Hårby er der cykelsti til Veng Skole og Børnehus, hvor man ligeledes finder Borgernes Husmed fodboldbane og idrætshal samlet få minutters kørsel væk. Samtidig når I Skanderborg på blot ti minutter, og Aarhus på 20 minutter, hvor byernes butikker, caféer og spændende kulturliv venter, klar til både hverdagens ærinder og oplevelser for store og små.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Hårby Bygade 25E, 8660 Skanderborg
Pris: 2.295.000 kr.
| Kontakt Sebastian Frost-Larsen: 30143773
Hårby Bygade 25E, 8660 Skanderborg
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.