RUMMELIG ETPLANSVILLA MED FIRE VÆRELSER
En ideelt indrettet familievilla udbydes nu i hyggelige Gelsted, hvor I bliver en del af et dejligt lokalsamfund, der har indfundet sig med en praktisk placering mellem Næstved og Herlufmagle. Her får I både naturen og hverdagen tæt på, og selve huset er på samme vis skræddersyet til den moderne børnefamilies behov.
Huset blev opført her på adressen i 1971 og var dermed en del af startskuddet på den store bølge af familievillaer, der blev bygget i dette årti. Dét er ikke just en dårlig ting, for her var der sat fokus på familiens behov med større fællesrum, en bedre forbindelse mellem køkken og stuemiljø samt lukkede haver med terrasser vendt mod solen. Flere tidstypiske træk som store vinduespartier og retro-klinker går ligeledes igen, mens huset også flere steder er tydeligt opdateret.
Køkkenet er åbnet op, så der skabes en morgensmadsbar ind mod stuen. Her kan børnene sidde at lave lektier, mens aftensmaden laves i rammerne af tidløst inventar. Stuen er naturligt opdelt mellem spise- og opholdsafdeling, og begge giver fin plads til indretningen. Fire værelser fordeler sig derudover mellem husets to ender og lader jer indrette jeres egen 'forældreende', mens badeværelset ligger praktisk i midten med både badekar og brus. Slutteligt kan huset både tilgås fra den lyse entré, der er åbnet op til køkkenet, såvel som fra bryggerset.
Udenfor venter en ugeneret have, der med en jævn græsplæne og enkelte bede er både indbydende og nem at holde. Hus og have forbindes af et veletableret terrassemiljø, der får sol fra både øst, syd og vest, mens der også fortil er anlagt pæn flisebelægning, som udgør en sirlig forhave og fører op til carporten og skuret.
Beliggenheden placerer jer trygt og godt i rolige omgivelser med kort gåafstand til både daginstitution og indkøb her i byen, mens skolen ligger tre kilometer væk i Herlufmagle. Med en cykel kommer dagligdagen altså til at glide helt af sig selv, ligesom der er busstop to veje henne - og så er der godt syv kilometer til Næstved, hvor et rigt byliv og masser af karrieremuligheder venter.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Engvej 39, 4160 Herlufmagle
RUMMELIG ETPLANSVILLA MED FIRE VÆRELSER
Pris: 1.475.000 kr.
| Kontakt Poul Gerdil: 61614949
Engvej 39, 4160 Herlufmagle
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.