SOLGT! LYS OG INDBYDENDE VILLA MED STOR HAVE I KOLDING
Fire soveværelser, et stort opholdsrum, terrasse og tilhørende have med faciliteter, der er skræddersyet til hygge og kvalitetstid med familien, er hvad der venter jer på Brynet 23 -her udbyder vi nemlig nu et nydeligt gulstenshus på 152 kvm, der, i kraft af dets beliggenhed, har kort afstand til naturskønne omgivelser i det stille og nordlige Kolding. Huset har energimærke B og er gennemrenoveret. Der er bl.a efterisoleret for at sikre optimal varmebevarelse, og alle rum er udstyret med gulvvarme, hvilket giver en behagelig og jævn varmefordeling. Derudover er der et Genvex-anlæg, som sørger for tilførsel af frisk luft og effektiv varmegenvinding, hvilket både forbedrer indeklimaet og reducerer energiforbruget.
Når I fra entréen træder ind i denne lyse og indbydende bolig, finder I på højre hånd to badeværelser, der begge har bruseniche og væghængt toilet, og hjemmets værelsesafdeling med hele fire værelser - her har man både forældreafdeling og børneafdeling. Til venstre fra entréen har I et stort opholdsrum, hvor stuen og køkkenet, der kommer med køkkenø, masser af skabsplads og alt i hårde hvidevarer, er samlet i ét, så samtalen ubesværet kan foregå på tværs af madlavnings- og opholdsområdet. Fra køkkenet har I desuden afsæt til et praktisk bryggers med vaskefaciliteter og udgang til udendørsområdet foran garagen.
I opholdsrummet får I et lokale med højt til loftet, der nyder godt af et naturligt lysindfald fra de store glaspartier med dør, der fører ud til jeres nye, overdækkede træterrasse. Herfra kan I læne jer tilbage og nyde synet af en stor, sydvestvendt lukket og ugeneret have, der utvivlsomt vil danne kulissen for utallige sommerdage. I dette grønne åndehul er der plads til lidt af hvert: I kan holde de grønne fingre i gang ved at tage jer af diverse buske, blomster og bede eller gro lækre grøntsager i drivhuset. I kan hygge jer med med ungerne på klatrestativet eller i legehuset, og hvis I har brug for flere faciliteter til sjov og leg, er der også en trampolin. Til sidst, men ikke mindst, så kan I, når mørket falder på, krybe sammen i shelteret eller riste skumfiduser over ilden ved bålstedet.
Med denne ejendom får I hjemme i Bramdrupdam i det nordlige Kolding, hvor I har indkøbsmuligheder, daginstitution, skole, læge, apotek og offentlig transport inden for en radius af 1,5 km. Derudover er der gåafstand til grønne områder og naturskønne omgivelser – vi kan fx anbefale en tur til Bramdrup Skov, Skovløberhuset eller Banansøerne.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Brynet 23, 6000 Kolding
NYHED!
Pris: 0 kr.
| Kontakt :
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.