Vi udbyder nu en helt unik bolig til salg i Bjert. Der er masser af plads både ude og inde, mens husets rolige og naturskønne rammer giver det bedste udgangspunkt for et dejligt familieliv - og samtidig er der blot et kvarters kørsel til Kolding C’s mange muligheder.
Der er langt til næste nabo og grønt omkring jer i dette rødmalede hus, som tager sig smukt ud med sit stråtækte tag og sprossede vinduer. Indendørs venter hele 203 gennemgående indbydende kvadratmeter, og der er masser af smukke ting at fremhæve, men læg fx mærke til vindeltrappen mellem etagerne, de brede plankegulve og bjælkelofterne eller den kæmpe pejs, som kaster både varme og stemning af sig i hjertet af boligen.
Huset er charmerende såvel som komfortabelt, og foruden fire gode værelser byder flotte fællesrum sig til på de to etager. I kan se frem til et stort køkken samt hele tre stuer, mens praktikken sættes af to badeværelser, og derudover hører der til matriklen en hel ekstra længe i to plan, som råder over et væld af disponible og mulighedsrige rum. Kun fantasien sætter grænser her i huset, som desuden kommer med både garage, carport samt en helt eventyrlig have med to solrige terrasser.
Alt dette befinder sig på en charmerende hjørnegrund på 5.200 kvadratmeter, og den grønne have synes at være uendelig, for den løber direkte videre ud i marker og åbne vidder, så langt øjet rækker. Gamle, svajende træer våger over grunden og skaber en dejlig følelse af at være afskærmet fra vejen, og samtidigt er der næsten en halv kilometer til nærmeste nabo, hvorfor roen og privatlivet får rigtig gode kår på adressen.
Fra huset er der kun omkring 15 minutters kørsel til Koldings hyggelige bykerne med butikker og caféer, og Sønder Bjert med både Sdr. Bjert Skole og børnehave nås endnu hurtigere i bil og efter kun 10 minutter på cykel. Bjert råder endvidere over både boldbaner, busstoppesteder, idrætshal og læge, så hverdagen bliver både nem og bekvem, ligesom weekenderne kan fyldes ud med naturskønne udflugter til fx nærliggende Binderup Vesterskov.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Binderup Søndergade 25, 6091 Bjert
Pris: 3.495.000 kr.
| Kontakt Rasmus Bent: 53703413
Binderup Søndergade 25, 6091 Bjert
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.