SOLGT! PÆN OG VELINDRETTET LEJLIGHED I BYNÆR BEBYGGELSE
Lad boligjagten tage dig med til Benløseparken, hvor vi nu har fornøjelsen af at udbyde en dejlig toværelses lejlighed - en oplagt base for såvel solisten som parret. Her går turen gennem et hjem, der byder på alt fra gode, lyse rum til moderne opdateringer, før den ender ude i solen på den store, sydvestvendte altan.
Benløseparken er en populær bebyggelse, hvor klassiske 70’er-ejendomme indrammes af fine parkeringsmuligheder og grønne fællesarealer, der skaber luft mellem bygningerne. Her bor du med hverdagen i det nære nabolag, for du kan gå til bl.a. indkøb, fitness, takeaway og bussen, der stopper lige nede for enden af vejen. Takket være bussen er det nemt at finde vej ind til det hyggelige byliv i Ringsteds centrum og når du derimod trænger til en grøn pause, har du heldigvis naboer som både Benløse Bypark og Benløse Skov.
Lejligheden ligger øverst oppe i ejendommen, hvor du bor i private rammer uden overboer, mens du kan nyde effekten af et flot lysindfald. Du vågner til morgensol på soveværelset og kan følge med solen ud i køkkenet, hvor du kan nyde en kop kaffe i dagens første solstråler; du får desuden et pænt og indbydende spisekøkken, hvor køkkenet er udstyret med god skabsplads og alt i hårde hvidevarer. Dertil kommer også en entré med et indbygget skab og et nydeligt badeværelse, der byder på separat brus og vaskefaciliteter. Foruden badeværelset er alle øvrige rum indrettet med det samme pæne gulv, der skaber en rød tråd i indretningen.
Senere på dagen kan du rykke med solen ind i stuen, hvor du får et skønt opholdsrum, der fuldendes af sydvestvendte vinduer - og det er også fra stuen, at du træder direkte ud til sol og sommer på din private altan, der ligger helt ugeneret øverst i ejendommen. Altanen har selskab af dagens bedste soltimer, og den er integreret i bygningen, så du sidder også i læ for vind og vejr.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Benløseparken 159, 2. th., 4100 Ringsted
Pris: 0 kr.
| Kontakt Sofie Hansen: 25949573
Benløseparken 159, 2. th., 4100 Ringsted
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.