MODERNISERET ETPLANSVILLA PÅ EN TRYG OG LUKKET VEJ
                
                Det tager ikke meget mere end ti minutter at køre fra Odenses inderste gader og hjem til jeres nye adresse i Seden. Her - i et trygt lokalsamfund tæt på fjorden - kan I blive de heldige nye ejere af en moderniseret 70’er-villa, der ligger i rammerne af den sidste vej på et lukket vænge.  
Den klassiske gulstensvilla er opdateret inde såvel som ude, så her er det nemt at føle sig hjemme. Huset ligger på en 375 kvadratmeter stor grund, der også giver plads til en garage med tilstødende værksted og en rigtig dejlig baghave. Heromme får I perfekte betingelser for udelivet, for haven er indrettet med alt fra en solrig træterrasse til legetårn, højbede, hyggekrog og en græsplæne, hvor børnene kan løbe omkring med en fodbold. Haven er desuden overskuelig i størrelsen, så den er nem at holde, og den indrammes af hegn og hæk, der sørger for privatlivet.  
Herfra kan I bevæge jer indenfor til en skøn boligoplevelse, der byder på lyse, indbydende rammer. Boligen råder over 99 kvadratmeter, der fordeler sig helt perfekt, så her er ingen spildplads, men udelukkende gode, regulære rum. En fin entré tager imod jer, og dertil kommer også et pænt bryggers med egen indgang. Derudover finder I tre værelser, og i hjertet af det hele ligger et stort opholdsrum, hvor stue, køkken og alrum forenes. Et ovenlysvindue sætter prikken over i’et på det stilrene køkken, og lyset strømmer også ind gennem de sydvendte vinduer i stuen.  
I vil hurtigt finde jer til rette i huset, og I vil også med det samme falde til i villakvarterets rolige rammer. Den lukkede vej grænser op til både en legeplads, grønne områder og boldbaner, og nærmeste daginstitution ligger nede for enden af Bækholmen. Seden står til rådighed med alt, hvad hverdagen kræver; foruden pasningstilbud er her bl.a. skole, fritidsaktiviteter, indkøb og skøn natur omkring jer.
            
 
            
                
                
                    Bækholmen 62, 5240 Odense NØ
                    
                                            
                            NYT TAG                        
                                        
                    
                        Pris: 1.895.000 kr.
                        
                        | Kontakt Nicklas Elnegaard: 30205317
                 
                
                    
                        
                            Bækholmen 62, 5240 Odense NØ
                        
                     
                    
                    
                    
                    
                    
                                                                
                        
                                        
                    
                    
                    
                                                                
                                     
                
                
                
                    Boliglån
                    Få et boliglån på helt ned til 24 timer.