TREVÆRELSES LEJLIGHED TÆT PÅ BÅDE HVERDAGEN OG NATUREN
Det kan være solisten såvel som parret, der finder hjem i rammerne af denne treværelses lejlighed, der ligger på en rolig adresse kun få skridt fra Hovedgaden i Gundsømagle. Her kan du sætte dit eget præg på boligen og således få det hele præcis, som du vil have det.
På adressen bydes du velkommen af en skagensgul ejendom, der er indrettet med lejligheder. Her skal du vende blikket mod 1. og øverste sal, hvor du kommer til at bo i private og ugenerede omgivelser uden overboer. Der er parkeringsmuligheder ved foden af bygningen, og herfra leder trapen dig op til din hoveddør.
Du overtager nøglerne til 68 kvadratmeter med en optimal planløsning helt uden spildplads. Fra entréen har du videre afsæt til bl.a. et badeværelse med brus og vaskefaciliteter, og du kan også bevæge dig direkte ind i en lys stue, der fuldendes af både vinduer og en fransk altan mod vest. Stuen ligger desuden i åben forbindelse til køkkenet, så samtalen kan flyde frit mellem madlavning, spisebord og sofahygge.
Til slut kommer lejlighedens to værelser, hvor morgensolen finder vej ind gennem de østvendte kvistvinduer. Fra kvisten har du desuden udsigt over det grønne fællesareal bagtil, hvor du også finder et tilhørende udhus til alt det praktiske.
Her får du hjemme i fredelige omgivelser, for ejendommen ligger på et vænge med minimal trafik, og du bor lige om hjørnet fra stien, som viser vej ud i smuk natur. Du bliver nemlig nabo til det fantastiske område omkring Gundsømagle Sø og Fuglereservat, hvor du kan følge trampestierne og gangbroen med udsigt over eng, sø og skov. Samtidig bor du i en aktiv by med alt til hverdagen, for Gundsømagle står til rådighed med bl.a. skole, pasningstilbud, indkøb, forsamlingshus, pizzeria, lægehus, bibliotek, gode busforbindelser og meget andet.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Lindesbakkevej 5C, 1., 4000 Roskilde
Pris: 1.950.000 kr.
| Kontakt Jeppe Harder Kjølsen: 30145907
Lindesbakkevej 5C, 1., 4000 Roskilde
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.