HYGGELIG OG LYS LEJLIGHED I CENTRUM
Klos op ad Espergærdes driftige handelscentrum og ikke langt fra det blå vand i Øresund er det mere end en bolig, der står på højkant; det er også det bekvemme hverdagsliv, den nemme transport rundt på Sjælland og de grønne næromgivelser, der sikrer dig masser af luft og udsigt - kort sagt venter der hele pakken.
Det er højt i den pæne og solide ejendom med hvide facader, røde tage og store vinduespartier, at du skal hænge din hat, når arbejdsdagen er slut - ja, faktisk helt oppe, hvor din udsigt over nabolagets grønne arealer og til den blå himmel er ganske fri, ikke mindst fra kig til andre lejligheder, da dine genboer bor mange meter væk. Lysindfald er der også nok af gennem lejlighedens brede, vestvendte vinduesparti.
Din tur gennem lejligheden starter i en entré, som byder på originale, indbyggede skabe for både charme og funktionalitet. Herfra ligger et badeværelse på venstre hånd med toilet, vaskemøbel og separat brus fint fordelt. Videre fra entréen åbner en rummelig stue sig i åben forbindelse til et fint køkken med god bordplads og et stort køleskab. Stuen byder på masser af plads til at indrette sofakrogen og den hyggelige spiseplads, og så rummer den desuden en oplagt lille niche til sengehjørnet.
De grønne arealer omkring ejendommen gør det nemt at nyde livet på solrige og lune dage - der skal ikke andet med udenfor end et tæppe, og så er følelsen af picnic i parken komplet. Arealerne er store og frodige og bliver passet pænt, og så er der bl.a. indrettet med gyngestativ og petanquebaner, så både store og små i området kan finde aktiviteter at tage sig til.
Det dejlige boligområde placerer sig så tæt, du kan komme, på Espergærdes handelsliv med Espergærde Centret som nærmeste nabo; her klarer du hverdagens stop på rekordtid med flere supermarkeder, bageri, apotek og tandlægehus samlet under samme tag. Lige ved siden af ligger desuden Espergærde St., hvorfra du på fem minutter kommer til Helsingør og på 45 minutter når København H. Og når weekenden kalder på udflugt, ligger Espergærde Strand og det blå vand i Øresund bare 20 minutters gang fra matriklen.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Søndermarken 12, 1. mf., 3060 Espergærde
Pris: 995.000 kr.
| Kontakt Josephine Varsted: 30142715
Søndermarken 12, 1. mf., 3060 Espergærde
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.