Etplansvilla på superskøn, tryg og rolig adresse - lige midt i byen
Nu er der bud på en fin etplansvilla i hyggelige Egtved. Her kan I nyde glæde af en sydvendt terrasse, privat have og et hus, hvor mulighederne er mange. Har I drømmen om at skabe jeres drømmehjem i rolige omgivelser, skal I slå til nu.
Ejendommen hører hjemme i en lukket boliglomme, hvor hverdagen let fungerer med indkøb, butikker og spisesteder inden for en 500 meters radius. Har I børnene med, kan I få glæde af, at daginstitutionerne og skolen kun ligger tre minutter væk på cykel, så de selv kan suse ned ad vejen ti i otte. Naturen omkranser den lille by, og kun få kilometer fra centrum ligger Hejlskov, hvor søen og snoede stier breder sig. Er jobbet i storbyen, ligger Egtved 30 minutters køreafstand fra både Vejle og Kolding, hvis bymidter også byder på gågader og havneliv.
60'er-huset ligger midt på en 700 kvadratmeter stor grund, hvor man fra vejen møder en flisebelagt indkørsel, der leder hen til garagen og udhuset. På den anden side af boligen ligger en privat have og en sydvendt terrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Selve huset er nærmere bestemt fra 1966 og fremstår som den klassiske etplansvilla med rødt murværk, sadeltag og hvide vinduesrammer, der fuldender stilen.
Inde for hoveddøren er 126 kvadratmeter fordelt over en entré, en fordelingsgang, et bryggers, tre værelser, et badeværelse, et køkken og en lys stue. Husets fulde bredde bliver udnyttet i stuen, hvor store vinduer fra gulv til loft dækker sydvæggen. Køkkenet er placeret i forlængelse af stuen og har plads til en morgenmadskrog. De tre værelser har alle kvadratiske vinduer, der lader lyset skinne ind, og det store soveværelse har også originalt indbyggede skabe. Til sidst skal det nævnes, at badeværelset er fuldtudstyret og har en flisebeklædt halvvæg, der adskiller bruset fra resten af inventaret.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Trannisvej 13, 6040 Egtved
Pris: 1.195.000 kr.
| Kontakt Mads Dyg Nielsen: 30145851
Trannisvej 13, 6040 Egtved
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.