Plantegning Zoom
Plantegning Zoom

Del bolig

Indfri drømmen om afslapning i det naturskønne Odsherred, hvor et sommerhus fra 2015 danner rammen om et særdeles skønt ferieliv. Huset henvender sig til feriefamilien, der ønsker ro, natur og kvalitet - men også til jer, der ser en attraktiv mulighed i udlejning med god indtjening.

I mangler aldrig udflugtsmål her, for området byder på et pragtfuldt cykelterræn, hvor I nemt kan pakke picnickurven og tage en tur i det fri. For enden af vejen venter stranden - blot 400 m fra huset - og det er tilmed en af Sjællands bedste sand- og badestrande, hvor vandet altid er i bevægelse, klart og rent. Her er plads til solbadning, leg med børnene og stille stunder i klitterne, uforstyrret af hverdagens tempo. Cyklen fører jer også nemt til det hyggelige Rørvig, hvor sommerstemningen for alvor folder sig ud omkring havnen. Friske fiskespecialiteter og store vaffelis er at finde, og ellers kan I gå en tur langs kysten ind til den gamle bykerne med sine smukke fisker- og skipperhuse.

Tilbage på adressen venter fritidshuset på en 1.157 m2 stor, plan og solrig grund, hvor I bor helt ugeneret. Den imponerende terrasse på hele 250 m2 folder sig ud mod øst og vest og bliver hurtigt samlingspunktet på lune dage. Pool og jacuzzi er elegant indbygget i terrassen, og selvom mange forbinder pool med megen vedligehold, er der her tænkt anderledes. Nuværende ejer har med moderne teknologi, varmepumpe, saltvandsanlæg og robotstøvsuger skabt en løsning, der er nem at passe og kan opvarmes op til behagelige 27 grader.

Indenfor byder boligen på 145 m2, hvor lyset strømmer så fint gennem rummene, mens de hvide, træbeklædte vægge og lofter understreger den lyse og indbydende sommerhuscharme. Entréen giver adgang til to badeværelser - ét med bruseniche og ét med brus, spabad og sauna - og leder videre til det store opholdsmiljø, hvor stue, alrum og køkken smelter sammen i et. Her kan I samles om madlavningen i det pæne og veludstyrede køkken eller tage plads i de bløde sofaer med udsigt til haven. Dertil kommer endnu en stue med hems samt fire gode værelser, der giver plads til såvel familie som gæster.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Klitrækken 6, 4500 Nykøbing Sj
Pris: 6.695.000 kr. | Kontakt Finn Jensen: 28692223
Klitrækken 6, 4500 Nykøbing Sj
Pris:
6.695.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Sommerhus
Boligareal:
145
Grund:
1157
Værelser:
6
Energimærke:
Bygget/ombygget:
2015
Ejerudgift pr. md.
4.093 kr.

Finn Jensen

Ledende Salgs- og Vurdingsspecialist fj@brikk.dk +45 28692223

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus