SOLGT! EN TOVÆRELSES MED SJÆL, ALTAN OG CHRISTIANSHAVN FOR FØDDERNE
I det stemningsfulde Aladdin-kvarter på Christianshavn venter en dejlig toværelses, hvor hverdagen får et strejf af eventyr. De historiske bygninger danner en smuk kulisse, gårdmiljøet emmer af ro og charme, og fra altanen åbner gaden sig som et levende tableau. Her smelter lys, udsyn og atmosfære sammen og skaber en bolig, der næsten føles magisk.
Boligens 52 kvadratmeter er veldisponerede og udfolder sig i et indbydende køkken-alrum, et nydeligt badeværelse og et rummeligt værelse. De grebsfrie køkkenfronter gemmer på god skabsplads, og med egen vaskemaskine er hverdagskomforten helt på plads. I alrummet strømmer lyset ind gennem de klassiske dannebrogsvinduer og spiller smukt sammen med de hvidmalede plankegulve, som fortsætter elegant ind i soveværelset, hvorfra dobbeltdørene åbner op til altanen.
Her kan morgenkaffen nydes i ro og mag, mens Christianshavn langsomt vågner under jer. Senere kan I rykke ned i gården og nyde eftermiddagssolen i det stemningsfulde gårdmiljø med plads til både afslapning og hverdagsliv. Her kan cyklen desuden parkeres trygt og godt, for det er netop den eller gåbenene I får mest brug for med en beliggenhed som denne.
Lige rundt om hjørnet slynger Christianshavns kanaler sig gennem kvarteret og sætter scenen for det gode byliv med hyggelige caféer og stemningsfulde ophold langs vandet. Turen kan fortsætte forbi Broens Gadekøkken og videre mod de grønne arealer langs voldene og over mod Kløvermarken på den modsatte side af vandet eller over Inderhavnsbroen med direkte kurs mod Indre By. Hverdagen er let her, for flere supermarkeder ligger lige ved hånden, og når benene bliver trætte, står metroen ved Christianshavn Station klar til at bringe jer videre.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Burmeistersgade 17, 3. tv., 1429 København K
Pris: 0 kr.
| Kontakt Christian Skovlund: 30140498
Burmeistersgade 17, 3. tv., 1429 København K
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.