VILLA I GRØNNE OMGIVELSER MED MULIGHEDER
Solist eller del af en duo, ung eller ældre, med eller uden børn - hvem end du er, og så længe du drømmer om landlig idyl, vil du glæde dig over, at vi lige nu udbyder en noget så charmerende villa i landsbyen Ore. Her fremstår hjemmet i fin stand, mens det samtidig er oplagt at du sætter dig eget præg.
En dejlig stor stue med brændeovn og vinduer mod morgensolen dominerer stueplan, der også råder over et rummeligt køkken med alt i hårde hvidevarer, et brusebadeværelse samt et disponibelt rum, som oplagt kan benyttes som bryggers. Ovenpå ankommer du først til reposen med skabsplads, hvorfra du finder vej til to gode værelser - det ene med eget toilet. Ja, her er udgangspunktet godt - og du kan altså helt selv bestemme både tempo og omfang, når du skal i gang med opdateringerne.
Den fine rødstensvilla er pakket godt ind i havens frodige beplantning, lige fra gamle træer og buske til farvestrålende roser, som vokser langs husmuren. Du overtager hele 1.633 kvm grund, og her er masser at gå på opdagelse iblandt, for mens en dejlig stor og overdækket terrasse udgør et skønt samlingspunkt stik syd, svøber havestier og græsgange sig mellem alt det grønne, der skyder op alle vegne og giver fornemmelser af vild skov.
Når vækkeuret ringer, og kalenderen siger ‘hverdag’, er det bare at finde vej ud i den integrerede garage, hvor bilen står trygt og tørt, parat til at bringe dig hid og did; du skal nemlig rundt om i det idylliske marklandskab for at lokalisere hverdagens stop. Der er fem km til de nærmeste indkøbsmuligheder, skolen, pasningstilbuddet og lægehuset i Brenderup, mens du kan komme til Middelfart og ikke mindst Odense på under 40 minutter for endnu mere byliv.
Det er dog naturens nærhed, roen og de smukke udsigter, du flytter til Ore for. Her afløser vidstrakte marker og højtrækkende træer hinanden på kryds og tværs, himlen synes uendelig i dens søgen mod horisonten, og så gør du hurtigt lange ture langs vandet til en fast del af tilværelsen, for der er under ti minutters kørsel til badestrande og bølgeskvulp.
Bemærk matrikel nr. 18i følger med i handlen.
Oregårdvej 1, Ore, 5400 Bogense
Pris: 695.000 kr.
| Kontakt Nicklas Elnegaard: 30205317
Oregårdvej 1, Ore, 5400 Bogense
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.