INDFLYTNINGSKLAR NYBYG I ET PLAN
                
                Drømmer I om et moderne hjem i rolige omgivelser, hvor der er plads til hele familien, men stadig med kort afstand til hverdagens gøremål? Så er Kronhjorten 14 et oplagt valg for jer. Her får I nemlig et nybygget etplanshus i Horsens, som kombinerer gennemtænkt funktionalitet med lækre løsninger til børnefamilien.
Boligen breder sig ud over 166 veldisponerede kvm. Hjemmets samlingspunkt er uden tvivl det store køkken-alrum, hvor stilrent design møder funktionalitet i form af en flot køkkenø, integrerede hårde hvidevarer og masser af bordplads. I kan indrette jer med langbord i alrummet, hvis store vinduespartier giver et dejligt kig til haven. Herfra får I direkte adgang til stuen, som indbyder til afslappende stunder. Hjemmet rummer desuden tre gode værelser, alle med indbyggede skabe, samt et oplagt forældresoveværelse med eget badeværelse. Hertil kommer endnu et badeværelse, en praktisk entré, et disponibelt rum samt et bryggers med vaskefaciliteter.
Da der er tale om nybyg, er der ikke en finger at sætte på hverken de ydre eller indre rammer. Udendørs præsenteres I for en sydvendt terrasse, som udgør en perfekt udendørs spisekrog, hvor sommeraftenerne kan nydes med grill og hygge. Haven er dejligt stor og giver jer frihed til at skabe præcis de rammer, I ønsker, hvad end det er med trampolin og fodboldmål til de yngste eller med små, hyggelige kroge i solens skær. Praktikken er ligeledes sikret med en lang indkørsel og en stor garage.
Beliggenheden tilsmiler jer, for I bosætter jer i et børnevenligt kvarter i Horsens. Her får I gode, trygge rammer om hverdagen med blot 700 meter til dagligvarer og 900 meter til daginstitution. Desuden er der kun 1,7 km til nærmeste skole og 1,5 km til idrætshal. Skal I rundt i byen med offentlig transport, er der 300 meter til nærmeste busstop og 5,6 km til Horsens Station. I får nem adgang til byens mange muligheder med kun fire km til midtbyen, hvor I finder alskens shoppingmuligheder, caféer, restauranter og kulturtilbud, samtidig med at Tyrstedlund Naturpark ligger to km fra bopælen og indbyder til en spadseretur i smukke omgivelser.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
            
 
            
                
                
                    Kronhjorten 14, 8700 Horsens
                    
                                        
                    
                        Pris: 4.495.000 kr.
                        
                        | Kontakt Mads Dyg Nielsen: 30145851
                 
                
                    
                        
                            Kronhjorten 14, 8700 Horsens
                        
                     
                    
                    
                    
                    
                    
                                                                
                        
                                        
                    
                    
                    
                                                                
                                     
                
                
                
                    Boliglån
                    Få et boliglån på helt ned til 24 timer.