SKØN LEJLIGHED MED HYGGELIG FÆLLES HAVE OG KORT AFSTAND TIL HELLERUP HAVN
Du flytter ind i et dejligt hjem på 2. og øverste sal, hvor lyset er ekstra flot og udsigten ekstra god, mens du samtidig bor i private rammer på toppen af det hele. Her skal du folde tilværelsen ud over 73 indbydende kvadratmeter, og du kan se frem til et solrigt udeliv under åben himmel på din skønne altan. Alt sammen på en helt central og attraktiv Hellerup-adresse.
Du får adresse på Esthersvej, som løber direkte fra Hellerup Station, og der er under 300 meter mellem din gadedør og perronen; takket være S-togene og Kystbanen er du altså rigtig godt forbundet med alt fra Indre By til Helsingør. Derudover kan du gå rundt til både spisesteder og takeaway, og når du skal handle, har du flere gode indkøbsmuligheder side om side med stationen. Herfra slentrer du også mod Strandvejen, som frister med en symfoni af bagerier, restauranter og spændende butikker - og er vejret godt, kan du herefter søge mod strand og havn.
Tilbage på adressen bliver du budt velkommen hjem af en smuk, gammel ejendom med store, sprossede vinduer og røde tegl på det fine mansardtag. Øverst oppe venter din lejlighed, som trods sin placering på tagetagen kommer med gode, regulære rum og ingen skråvægge - takket være mansardtagets konstruktion.
Et flot lysindfald skaber en dejlig rumfornemmelse i lejligheden, som derudover prydes af både fyldningsdøre og loftrosetter, der bidrager til det charmerende udtryk. Turen starter i en entré, der leder dig mod et badeværelse med separat brus, mens den samtidig åbner sig op mod hjemmets leverum: det åbne køkken-alrum. Du får et stilrent køkken, der er indrettet med alt fra opvaskemaskine til en stor halvø, der orienterer sig mod spisepladsen, så samtalen flyder frit mellem madlavning og gæster. Planløsningen afrundes med en dagligstue og et rummeligt soveværelse, før du ender udenfor i solen på din private altan. Her inviteres du på eftermiddags- og aftensol i selskab af en hyggelig udsigt, over den fælles have samt de flotte naboejendomme. Fælleshaven er diskret og indbydende, og her er der både grill og overdækket terrasse.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Esthersvej 15, 2. th., 2900 Hellerup
Pris: 4.750.000 kr.
| Kontakt Josephine Varsted: 30142715
Esthersvej 15, 2. th., 2900 Hellerup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.