HYGGELIGT FRITIDSHUS TÆT PÅ STRAND OG BY
Vejen til Øvrevangen 8 vil føre jer forbi de mange, grønne marker, tætte skovområder og måske vil I kunne skimte Kattegats brusende bølger ude i horisonten. Og se nu dér; tæt på vejens sving ligger det fine, mørke fritidshus fra 1968, som I nu har muligheden for at overtage. Lad os tage et nærmere kig på den store grund, for den er nemlig på 1.211 kvadratmeter, men I behøver ikke blive skræmte over den store størrelse, siden det kun er græsset, som skal slås - og når det er veloverstået, så læn jer tilbage på den store, solrige terrasse, tænd for kuglegrillen og nyd jeres velfortjente ferie. Hoveddøren åbner op for hele 120 kvadratmeter, og allerede ved første øjekast vil I lægge mærke til det lyse og indbydende indre, som på bedste vis kombineres med de gennemgående trævægge - så det er altså virkelig svært ikke at komme i en afslappet feriestemning. Boligen byder derudover på to fine soveværelser, et moderne og rummeligt køkken, en stor opholdsstue, hvor der både er plads til en spiseplads og et sofaarrangement, et depotrum og et flisebadeværelse, som har brus, et toilet og en vaskemaskine. Og nå, ja - der er også en dejlig udestue, hvor I kan slænge jer i sofaen med en god roman på de overskyet og regnfulde dage, eller når solens stråler bliver for stærke - og prøv engang at tage et kig opad, der er nemlig loft til kip. I kan fra ejendommen så let som ingenting finde vejen ned til Udsholt Strand, der virkelig er en glemt naturperle, for på de varme sommerdage inviterer de brusende bølger på et forfriskende dyp, om efteråret breder det flotte lyng sig, og om vinteren kan I ude i horisonten spotte Kullen i Sverige. Hvis de rolige omgivelser skal byttes ud med et rigt handelsliv, spændende spisesteder eller et besøg ved den nærliggende fiskerihavn, så ligger Gilleleje kun 13 minutter væk. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Øvrevangen 8, Udsholt, 3230 Græsted
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.