MODERNISERET 70’ER-VILLA PÅ 176 ETAGEMETER KUN 20 MIN. I BIL FRA RÅDHUSPLADSEN
                
                Lad boligjagten tage jer til Klosterhedevej 18, hvis I drømmer om hus og have med nem adgang til storbylivet, for her kan I overtage en flot moderniseret 70’er-villa og en solrig have kun 20 minutter i bil fra Rådhuspladsen i København. 
I får hjemme i rammerne af en hyggelig villavej, der ligger som en del af et større lukket vænge, hvor I bor med kort vej til hverdagens gøremål. Der er 300 meter til nærmeste supermarked, så det er intet problem, når I mangler mælk til kaffen, og derudover finder I skole, daginstitution og sportsfaciliteter i en radius af 1,3 kilometer. Med en adresse på denne del af Amager har I heller ikke langt til hverken Fælleden, Øresund eller Kongelunden, så der er masser af natur i nærområdet. 
I ankommer til adressen og bydes velkommen af en klassisk rødstensvilla, der oprindeligt blev opført i 1978, men som er tydeligt opdateret. En stor, flisebelagt indkørsel står klar til bilerne, og et cafésæt side om side med hoveddøren kan danne ramme om morgenkaffen. Senere kan I rykke om i baghaven, som vender helt perfekt mod eftermiddags- og aftensolen, der finder vej til den store, ugenerede træterrasse. Derudover er haven indrettet med bl.a. en græsplæne og et drivhus, og på matriklen findes også en garage, der kan give plads til eksempelvis opbevaring eller værksted.  
Indendørs venter to etager: en velindrettet stueetage og en fuld kælder. Sidstnævnte har egen indgang samt eget køkken og bad, så etagen rummer et væld af muligheder; måske teenageren skal have sin helt egen base? I får desuden tre disponible rum, der er gode, regulære og nemme at indrette, så slip fantasien løs.  
Ovenpå står boligen klar med et dejligt lysindfald og en moderne indretning. En veldisponeret planløsning giver jer nul spildplads, for kvadratmeterne er perfekt fordelt på et stort, lækkert badeværelse, to værelser og et åbent leverum, hvor stuen og køkken-alrummet smelter sammen. Køkkenet er indrettet med en stor køkkenø, hvor I kan mødes over madlavningen, og hele rummet fuldendes af brede vinduer med fri udsigt til alt det grønne i haven.  
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
            
 
            
                
                
                    Klosterhedevej 18, 2770 Kastrup
                    
                                        
                    
                        Pris: 4.398.000 kr.
                        
                        | Kontakt Christian Skovlund: 30140498
                 
                
                    
                        
                            Klosterhedevej 18, 2770 Kastrup
                        
                     
                    
                    
                    
                    
                    
                                                                
                        
                                        
                    
                    
                    
                                                                
                                     
                
                
                
                    Boliglån
                    Få et boliglån på helt ned til 24 timer.