Dæmningen ligger som et lille, lukket og roligt boligvænge til Lindevej, og her i nummer 5 udbyder vi nu en god og gedigen etplansvilla, der er velegnet til en bred målgruppe - planløsningen matcher nemlig både den lille familie såvel som parret eller enlige i alle aldre. Som et ekstra plus får I en stor garagebygning, og der er således plads til alt lige fra den pladskrævende hobby til dig med egen virksomhed.
Denne ejendom er opført i 1967 med et tidstypisk udseende, og den ligger på en grund, der tæller hele 1.132 kvadratmeter. Der er både indkørsel med plads til bilparkering såvel som en solrig have, hvis grønne beplantning kræver minimal pasning og pleje - og som tidligere nævnt venter der også et stort udhus, der kan anvendes præcis, som I ønsker eller har behov for.
Boligen fordeler sig over 125 kvadratmeter i ét plan, og planløsningen er ideelt udnyttet med plads til både samvær og privatliv. Huset tilgås enten via entréen eller det praktiske bryggers, hvor det evt. er oplagt at installere vaskefaciliteter. De tre separate værelser har alle skabsplads og kan anvendes præcis, som I ønsker, og de har alle nem adgang til husets badeværelse, der bl.a. står med kombineret badekar og brus, opbevaring til toiletartikler og udluftningsvindue, så det sunde indeklima bevares. Køkkenet er fuldt funktionelt, tidløst og byder på fin bord- og skabsplads, og sideliggende har I en stor og hyggelig vinkelstue med afsæt til den vestvendt udestue. Her er det selvfølgelig oplagt at fjerne væggen mellem køkkenet og stuen, hvis I drømmer om ét stort køkken-alrum.
Villaen ligger i den lille landsby, Øster Lindet, og her hersker en hyggelig og tryg atmosfære. De omkringliggende byer huser alle hverdagens fornødenheder, og det bedste ved denne placering er, at I befinder jer i pendlerafstand til flere større byer såsom Ribe, Haderslev, Kolding og Esbjerg.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering