STRØMLINET OG MODERNE RÆKKEHUS BLANDT FANTASTISK NATUR
Hjerteligt velkommen til Troldeskoven 10, hvor et nyligt opført rækkehus nu udbydes. Hjemmet er præget af modernitet i højeste klasse og giver jer ikke bare et lækkert interiør, men også nogle skønne omkringliggende arealer, som sikrer jer dejlige stunder.
Boligen fordeler sig over 155 kvadratmeter og disponerer over fire soveværelser, bryggers, gang, to badeværelser, repos samt et stort og åbent køkkenalrum. Hjemmet er præget af lys hele vejen igennem, hvilket viser sig ved første øjekast. Dette er ikke bare grundet de imponerende vinduespartier, men også de hvidmalede vægge og lyse gulve. Begge badeværelser er opført i strømlinede designs med separate brusenicher, hvor I samtidig har masser af plads til toiletsagerne. Dette luksuriøse design viser sig i hele hjemmet, hvor køkkenet eksempelvis også står knivskarpt og giver jer ideelle muligheder for at være fælles om madlavningen. Grundet hjemmets optimale planløsning kan I samtidig udsmykke det, lige som I ønsker, hvilket også gælder soveværelserne, der kan imødekomme hvert enkelt familiemedlems behov. Her er der altså ikke en finger at sætte på noget.
Udenfor hjemmets døre finder I en solid carport, så I trygt kan parkere både bil og cykler. Træterrassen er vestvendt og lover jer mange timer i solen, mens I kan beundre den flotte udsigt udover de grønne områder.
Fra hjemmet kan I hurtigt komme ud på afstressende og smukke ture og så befinder I jer lige i udkanten af Tisvilde Hegn. Om I vælger at gå ture langs stranden eller nyde skoven i alle dens farver, kan I det. Naturen omslutter jer altså fuldstændigt, så I kan nyde det rige dyreliv på alle tidspunkter af døgnet. I Tisvildeleje finder I alle nødvendigheder, om det er indkøb, spiseoplevelser, kultur, idrætsmuligheder, offentlig transport eller noget helt andet. Her kan I føle jer hjemme i hverdagens travlhed samt i fritidens ro og tid til forplejning.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Troldeskoven 10, 3200 Helsinge
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.