fbpx

SOLGT! LYST OG INDBYDENDE ENDERÆKKEHUS MED NATURSKØN UDSIGT

Del bolig

Med pendlervenlig afstand til både Ringsted, Køge og Næstved, og kun få kilometer nord for Haslev, finder I den lille by, Terslev, som står klar til at danne ramme om jeres nye tilværelse. I vil straks finde jer til rette i den aktive by, som både har folkeskole, børnehus, brugs og idrætsforening.

Terslev er indrammet af frisk luft og åbne marker, og I flytter helt tæt på naturen, når I flytter ind på Tøpkildevej 20, for her ligger jeres kommende hjem i første parket til de grønne omgivelser; med i købet får I altså en herlig udsigt, der strækker sig over den naturskønne horisont.

I overtager et dejligt enderækkehus, eller nærmere bestemt et tvillingehus, for rækken består af kun to huse, og I bor således ugeneret med naboer til kun den ene side. Huset ligger i en hyggelig bebyggelse bestående af andelsboliger, der placerer sig i de trygge rammer af et lukket vænge, og her har de pæne huse ligget siden opførelsen i 2007. Der er altså tale om nyere byggeri med moderne løsninger.

Huset præsenterer sig med en lys træfacade samt hvide vinduesrammer, og det har selskab af to uderum, både en for- og en baghave. Forhaven kan oplagt indrettes med en fin morgenterrasse, og senere kan I følge med solen om på husets modsatte side, hvor der venter jer en lækker træterrasse med frit udsyn til alt det grønne. Endnu mere udsigt venter på førstesalens balkon.

De gode oplevelser fortsætter indendøre, hvor boligen byder på 110 kvadratmeter, der er godt fordelt samt udnyttet til punkt og prikke. Således får I eksempelvis en førstesal med et stort, stilrent badeværelse og tre gode værelser - her vil I nyde effekten af lofterne, der er ført mod kip, hvilket skaber en fantastisk rumfornemmelse, og flere steder inviterer de store vinduer på udsigt til markerne.

I stueplan vil den veldisponerede planløsning give jer bl.a. et gæstetoilet og et oplagt kontor, mens etagen primært dedikeres til hjemmets indbydende opholdsrum, hvor køkken-alrum og stue ligger i åben forbindelse. Lyset strømmer ind i rummet, mens dobbeltdøren skaber en flydende overgang til terrassen: sommerens faste base.

Velkommen hjem til jeres nye base!


Tøpkildevej 20, 4690 Haslev
Pris:
0 kr.
Type:
Andelsbolig
Boligareal:
110
Grund:
0
Værelser:
4
Energimærke:
B
Bygget/ombygget:
2007
Købspris
0 kr.
Boligydelse pr. md.
0 kr.

Finn Jensen

Ledende Salgs- og Vurdingsspecialist fj@brikk.dk +45 28692223

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter