Velkommen til denne dejlige bolig, hvor I nu har chancen for at flytte ind i en ejendom med en helt optimal, veludnyttet planløsning samt en skøn, privat, sydvendt have, hvor I helt sikkert kommer til at nyde mange timer i solen. Et perfekt tilbud til parret, den lille familie eller til de ældre, der drømmer om et pænt og overskueligt hjem.
De 76 kvadratmeter fordeler sig ud på en entré, bryggers, badeværelse, to gode værelser og et køkkenalrum med forbindelse til stuen. Entréen er holdt i lyse farver med et flot, gråt gulv, der også løber ud på badeværelset og bryggerset, hvor I desuden finder opbevaringsplads og vaskemaskine, imens badeværelset har både bruseniche, toilet og vask. Køkkenet er vinklet, så I får god bordplads med materialer, der er holdt i flotte og neutrale farver. Rummet er også vinklet, så I kan have spiseareal og sofaplads i adskilte afdelinger. Hele stuen har et smukt, mørkt gulv, hvilket der også er på det ene værelse, som desuden har smarte, indbyggede skabe, så al pladsen bliver udnyttet på bedste vis.
Boligen er bygget i 2005 med en flot træbeklædning og pæne vinduer i lyse farver, imens der på sydsiden er anrettet have og fliseterrasse, så I kan sidde i solen fra solopgang til solnedgang. Der er gode muligheder for beplantning med forskellige plantekasser og græsplæne, ellers kan nyde at have markerne på den anden side.
Her kommer I til at bo med naturen på den ene side og med byen og havnen på den anden. I Kalundborg får I gode indkøbsmuligheder, mange naturarealer med skove, vandrestier, en 160 kilometer kyststrækning og Danmarks fjerdestørste sø. Det gode foreningsliv tilbyder mange forskellige aktiviteter med idrætstilbud, svømmehal og bibliotek, så I aldrig kommer til at mangle muligheder.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering