fbpx
Plantegning Zoom
Plantegning Zoom
Plantegning Zoom
Plantegning Zoom
Plantegning Zoom

SOLGT!

Del bolig


En flot arkitekttegnet villa på 188 etagemeter fra 1974 med god plads og mange muligheder er netop det, I finder på Hybenvej 29. Her får I hyggelige rammer om familielivet med nogle dejlige opholdsrum, imens I får også plads til opbevaring og fritidsinteresser med en god kælder samt garage og værksted.

Boligens 139 kvadratmeter fordeler sig ud på fire værelser, et stort badeværelse, gæstetoilet og et flot og moderne køkken med åbent til stuen og den dejlige udestue. Den charmerende 70'er-stil går igen flere steder i boligen. Stuen har for eksempel en karakteristisk murstensvæg, listeloft og en stor skydedør i glas med træfarvede vinduesrammer. Den atmosfæriske brændeovn bidrager også til den varme stemning. Udestuen ligger i forlængelse heraf og har både vinduer mod syd og vest, så I får et rum fyldt med sol og med udsigt til havens grønne miljø. Som en kontrast til de charmerende elementer er køkkenet opført med minimalistiske og moderne materialer, der blandt andet byder på hvide moduler, sorte vinduer og en mørk bordplade. Slutteligt er det værd at komme omkring kælderen, der giver jer 49 ekstra kvadratmeter fordelt på tre disponible rum og et praktisk vaskerum.

Som en ekstra detalje får I en integreret carport med værksted, så bilen kan holde tæt trygt og sikkert, ligesom I kan bruge pladsen til et anvendeligt hobbyrum. De praktiske løsninger kendetegner også udearealerne, der råder over en nem og privat have med buske og stor græsplæne. Her får I ligeledes nogle behagelige opholdshjørner med en dejlig og solrig terrasse, imens der foran huset er masser af plads med forskellige bede, så I kan lade de grønne fingre få frit spil.

I kommer til at bo i hyggelige Ruds Vedby, der har alt det, I har brug for. Boligen er tæt placeret på naturskønne omgivelser med hundeskov og stisystemer, der bringer jer forbi idylliske marker og søer. Derudover finder I både skole, indkøb, dagtilbud og offentlig transport nærved, ligesom byen også har et aktivt foreningsliv med både garde, idrætsklubber, fritidsaktiviteter og amatørteater. Der er jernbaneforbindelse til uddannelsesbyen Slagelse og København via Tølløse. Ellers kan I nemt tage bilen og komme til Dianalund på bare ni minutter eller til Slagelse på 20.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.


Hybenvej 29, 4291 Ruds Vedby
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
139
Grund:
1001
Værelser:
5
Energimærke:
D
Bygget/ombygget:
1974
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Jens Christensen

Ejendomsmægler jc@brikk.dk +45 29333004

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus