fbpx
Plantegning Zoom

INDBYDENDE OG RENOVERET POOLHUS I SOLBJERG

Del bolig

Vi kan nu byde velkommen til pool huset på Højlundsparken 16 i Solbjerg. Her finder i et træhus med murstensfacader, som kun ligger 11 km. fra Aarhus syd og 17 km. fra Aarhus centrum. Huset er fordelt over 1½ plan, hvor stueetagen og 1. salen er yderst velindrettet. Husets største force er privatlivet. I vil opleve et meget begrænset indkig fra naboerne pga. husets geometri og placering ift. de omkransende ejendommes udformning. Den næststørste force er designet. Det skal forstås på den måde at man har opnået et formidabelt indeklima, da man har udført husets planløsning. Desuden er der indtænkt både beskyttelse mod regn og overophedning af hus, gårdhave og pool område. Da huset er det eneste i området med en overetage, samt en høj placering på bakken, har man fra de fleste vinduer i overetagen en fantastisk udsigt ud over byen og fra gavlværelset har man endda kig til Solbjerg Sø.

I forbindelse med en omfattende renovering blev det næsten 90 kvm store køkken-alrum etableret. Rummet består af et svanekøkken, som blev installeret i 2020 og er udstyret med Mieles topprodukter, Quooker og opvaskemaskine samt køle-fryseskab fra Samsung, som kan styres gennem en app. Alle overflader er i sort satin, imens egelameller præger samtlige fronter. Vinkelstuen indeholder opholdsplads samt spiseplads, og byder også på en finsk masseovn som bibeholder en god og stabil temperatur i køkken-alrummet. Naturstensgulvet i både fordelingsgang og køkken er opvarmet med et nyetableret gulvvarmesystem fra 2020 og der er fletparketgulv i stuen. 

I forbindelse mellem køkkenet og gårdhaven, har vi et velplaceret og funktionelt bryggers, som også kan anvendes som grovkøkken. 

Det store badeværelse indeholder toilet og bruser. Det er af en meget fornuftig størrelse, og seneste renovering af rummet var i 2008, hvor der er valgt lyse klinker på gulvet og i brusenichen. Det lille badeværelse er bygget om til puslerum og indeholder alle de samme funktioner, som oprindeligt: bad, toilet, håndvask mv. – dog med det twist, at skabet i gangen er inddraget til pusleplads, som man har adgang til direkte fra badeværelset. Det store værelse i stueplan er husets oprindelige soveværelse med 4 faste klædeskabe suppleret med 4 overskabe. Stueplanens mindre værelse er husets oprindelige kontor med 2 faste klædeskabe med 2 overskabe. Bevæger vi os op af trappen bliver vi mødt at husets repos. Reposset indbyder til en hyggelig aften og er indrettet som opholds- og TV-stue med gode siddemuligheder. Går vi videre mod højre træder vi ind i fordelingsgangen, som indeholder 12 indbygge klædeskabe. Herfra får man adgang til 1. salens toilet, et lille værelse, kontor og slutteligt gavlværelset. 

Husets fuldmurede udestue fordeler sig over 53 kvm. med siddearealer og en indendørs pool. Poolen er oval og med plant gulv i ca. 1,3m dybde. Vandet heri opvarmes til omkring 28-32 °C, ved hjælp af det store solvarmeanlæg og det er desuden muligt at tilkoble både fast brændsel og fjernvarme efter behov. Poolen er drevet klor-fri, og den har været så godt som vedligeholdelsesfri siden 2018, hvor der blev foretaget en større renovering af systemet. 

Huset tilbyder en overdækket gårdhave fyldt med vindrueplanter og hvor der er plads til over 30 personer ved festlige begivenheder. Gårdhaven er helt privat ift. indkig fra naboer og er udstyret med rygeovn og pejs. 

Vi glæder os til at vise jer denne fantastiske bolig. 


Højlundsparken 16, 8355 Solbjerg
Pris:
3.495.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
200
Grund:
961
Værelser:
8
Energimærke:
D
Bygget/ombygget:
1969
Ejerudgift pr. md.
2.891 kr.

Anders Bjorholm Rosborg

Salgs- og Vurderingsspecialist anders@brikk.dk +45 30143773

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter