fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! LIEBHAVERBOLIG I LANDLIGT IDYL - her er der virkelig tale om sjæl og charme!

Del bolig

Lille liebhaverbolig midt i den landlige idyl med mulighed for flexbolig!

Kan I mærke det? Det er roen, der sænker sig over jer, når I kommer kørende gennem de åbne marker, der leder jer mod Østby. Her venter jer en lille, unik liebhaverbolig, som placerer sig midt i det rene glansbillede; de stråtækte huse omkranser gadekæret, der er natur til alle sider, og der er fuglefløjt fra oven, så her lever den landlige idyl i bedste velgående. Også naboskabet stortrives, så til Nytårsaften mødes man til en skål, I kan hilse på hinanden ved byens petanquebane, og til Sankt Hans er der bål ved havnen. Hernede kan I desuden blive en del af det hyggelige bådelaug, så I kan have jeres helt egen båd i gåafstand fra hjemmet, så der er aldrig langt fra tanke til handling, når I vil nyde den friske luft til vands. Kort fortalt, det her er en drømmebeliggenhed for naturelskerne, og det er slet ikke til at forstå, at I befinder jer kun 50 minutter fra København.

Det bliver kærlighed ved første blik, når I drejer ind ved Hammervej 8, for midt mellem stokroserne ligger det fineste lille hus, der straks vil charmere jer med sit stråtag og sine sprossede bondehusvinduer. Huset har ligget her lige siden år 1900, og det har da også fungeret som landarbejderbolig til Selsø Slot, så historien har udspillet sig lige bag de hvidkalkede vægge.

Udadtil er det tydeligt, at der løbende er investeret tid og kærlighed i vedligeholdelsen, og det er også tilfældet indendøre, hvor boligen er renoveret med stor respekt for den oprindelige charme - samtidig er der mulighed for, at I kan sætte jeres eget præg på hjemmet. Der venter jer en bolig i ét plan, og I finder to reelle værelser, et bryggers, et nydeligt badeværelse med badekar samt en rummelig stue med brændeovn. Til slut kommer det hyggelige køkken, der er indrettet i fransk landstil, så fritliggende bjælker forenes med fyldningslåger og farverige klinker. Det kan desuden nævnes, at I får fibernet.

De idylliske omgivelser følger med jer udenfor i den lille landbohave, hvor blomsterne står i fuldt flor omkring havedammen, og hvorfra I kan nyde udsigt over marker og fjord. Det gamle grisehus er bevaret og indrettet som udhus, og derudover får I også en stor, solid pavillon, der vil føles som en direkte forlængelse af boligen, når sommervejret gør sit indtog. Her kan I læne jer tilbage og nyde roen i den ugenerede oase, og har I hund, kan den roligt løbe frit omkring, for haven er indhegnet - der er desuden kattelem, hvis det skulle være mere aktuelt.

Når I skal handle, har I købmanden i Skuldelev, og der er syv kilometer til Skibby med både indkøb, læger og skoler, men over sommeren kan I også lade jer friste af de mange gårdsalg med grønt, frugt, æg og honning. Samtidig trækker naturen, og I kan tage Fjordstien eller besøge fuglereservaterne, men I bor også på grænsen til Naturpark Skjoldungernes Land. Alt det ligger kun ni minutter fra Kronprinsesse Marys Bro, og den fremtidige del af Frederikssundsmotorvejen udbygges til broen.

Velkommen!

Hammervej 8, 4050 Skibby
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
73
Grund:
464
Værelser:
3
Energimærke:
G
Bygget/ombygget:
1900
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Morten Holm Lønberg

Ledende Ejendomsmægler mhl@brikk.dk +45 27380304

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus