fbpx
Plantegning Zoom
Plantegning Zoom

SOLGT! Rækkehusbebyggelsen er opført i 2016, og her ligger rækkerne adskilt af grønne arealer og små stisystemer, der på hyggeligste vis kæder boligerne sammen.

Del bolig

I det yderst velfungerende bofællesskab Holdepunktet udbydes topmoderne, indflytningsklar 2-plans sydvendt rækkehus på 124 m2 placeret i rolige og trygge omgivelser.

Forhaven til huset er anlagt med fliser, isoleret 7m2 redskabsrum og østvendt terrasse, mens baghaven byder på et solrigt terrassemiljø med kig til de grønne fællesområder - og da der er tale om et enderækkehus, får I terrasse og grønt areal langs sydgavlen. Huset har dermed hele 3 terrasser.

Det overdækkede indgangsparti byder indenfor til et stilrent hjem, som præges af nordisk minimalisme med lækre materialer fra start til slut; masser af store vinduer og tagvinduer sikrer det perfekte lysindfald. Alt interiør er enkelt på en elegant måde. I stueplan byder planløsningen på en entré, og herfra er der videre afsæt til køkkenalrum. Køkkenet er et smagfuldt design – Reform køkken - med mange skuffer, Gaggenau ovn og kogeplade samt Quooker.

Stue-etagen byder på god plads til både hyggelig sofakrog og spisearrangement - hvorfra der er udgange til 2 solrige terrasser, hvilket integrerer inde- og udearealerne på hyggelig vis. Stueplan rummer ligeledes et elegant multifunktionelt gæstetoilet med vaskemaskine og tørretumbler, samt et viktualierum med plads til opbevaring.

1. salen råder over et luksuriøst badeværelse med både et stort rainshower brusebad og fritstående badekar. Det skal også fremhæves, at badeværelse har et stort vindue mod syd og ovenlysvindue med fjernbetjening. De to store dobbeltværelser på 1. sal har store vinduer og masser af lys, og der er frit udsigt til skoven mod øst. Begge dobbeltværelser kan snildt opdeles i to, hvis I ønsker det, idet døre, ventilationssystem og el-udtag er diskret forberedt til evt. opdeling af værelser. Huset har ensidig tag- hældning, gulvvarme og ventilation med varmegenindvinding i alle rum, som sikrer lavt energiforbrug og et godt indeklima.

Holdepunktet er et aldersblandet bofællesskab med plads til både unge og seniorer, med og uden børn. Holdepunktet består af 31 energivenlige rækkehuse og et 306 m2 stort fælleshus, hvor der er mulighed for fællesspisning mandag – torsdag. Fælleshuset rummer børne-puderum, gæsteværelse med bad/toilet, rigtig godt værksted, idræts-rum og stort spisesal samt fuldt udstyret industri-køkken. Der er mulighed for at tilmelde sig yoga, læsekreds og kort, samt deltage i foreningens husband.

Fællesområdet tilbyder terrasser, legeområder, bålpladser, en sø, og en stor p-plads med 4 el-lade standere. I nærområdet ligger golfbane, restaurant, søer, skove og vandrestier, som giver nem adgang til den skønneste natur. Ved siden af Holdepunktet ligger en dejlig, nyopført integreret vuggestue og børnehave med de bedste udearealer, skolebussen til den lokale skole Lyngholm stopper lige uden for Holdepunktet, og der er just opført en privatskole, Farum lilleskole i området.

Fra adressen er der gåafstand til indkøb i Rema 1000, og der er kun 5 minutter i bil til midten af Farum, som byder sig til med bl.a. Farum Bytorv, spisesteder, diverse butikker og stationen med S-tog og gode busforbindelser.



Fanevænget 2, 3520 Farum
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Rækkehus
Boligareal:
123
Grund:
124
Værelser:
5
Energimærke:
A2010
Bygget/ombygget:
2018
Ejerudgift pr. md.
0 kr.
Josephine Varsted ejendomsmægler

Josephine Varsted

Salgs- og Vurderingsspecialist jv@brikk.dk +45 30142715

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus