fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! I går ikke galt i byen med en adresse i Herlev; byen rummer alt, hvad I kunne få brug for og ligger i Københavns baghave fyldt med skøn natur.

Del bolig

Centralt i Herlev tæt på København, Herlev Bymidte og Herlevs mange naturskønne områder som Elverparken, ligger der et skønt 50’er enderækkehus på 115 kvadratmeter fordelt på to plan plus 65 kvadratmeter kælder og carport, som giver jer fantastiske, familievenlige rammer eller plads til tosomheden.

Det hyggelige enderækkehus fra 1952 byder på en planløsning, hvor I får en dejlig stue med en stor åben hvælving ind til opholdsstuen, hvorfra I også finder adgang til hjemmets udestue med gode muligheder for hygge året rundt. Kvadratmeterne, fordelt på de to stuerum, giver jer utrolig mange muligheder for indretningen, så hvis I har lyst til spisestue og sofaarrangement, er der rigelig plads til begge - og lidt til. Stueplanet råder også over et dejligt køkken, hvorfra I kan åbne op til husets sydvendte terrasse, som giver køkkenet en dejlig luftig følelse og formidabelt lysindfald.

Førstesalen forgrener sig på tre værelser som i ægte babushka dukke stil gradvist bliver større. Det største af værelserne nyder godt af en fransk altan, hvorfra I kan lukke haven ind i værelset. Heroppe under kippen finder I også husets ene badeværelse med badekar. Fordelt på værelserne får I nemt plads til børnene eller hjemmekontor.

Går vi i kælderen, kan I øjne mulighederne, der fordeler sig på et vaskerum, et fyrrum/værksted, et disponibelt rum, hvor I kan have hobbyrum eller teenageafdeling samt hjemmets andet badeværelse med badekar. Det disponible rum har gulvvarme.

Herlev er en by med utrolig mange grønne områder blandt andet omkring Kildegården, Sømosen og forenden af Gammelgårdsvej, hvor I finder i heste, søer og naturidyl. Vil I lidt længere, kan I på 15 minutter cykle til Hareskoven. Herlev byder på meget andet end naturområder. I finder blandt andet rideskole, golfbane, to fodboldklubber, ishockey, som altid tiltrækker mange fans, Herlev Bymidte og Big Shopping Center, som kun ligger 350 meter fra matriklen, hvor I finder alt fra dagligvarebutikker, til boligindretning og BIG BIO Herlev med de store flydersæder. Ydermere, så ligger I meget tæt på Hillerødmotorvejen, der på ingen tid kan fragte jer til København, og I har kun 10 minutter på gåben til Herlev St. Herlev huser utrolig mange skoler inden for kort afstand af jeres matrikel, ligesom I også hurtigt når to gymnasier.

Ligger for enden af en lille stikvej. Hele området er et lukket vejsystem, så her er meget lidt trafik.

I går ikke galt i byen med en adresse i Herlev; byen rummer alt, hvad I kunne få brug for og ligger i Københavns baghave fyldt med skøn natur.

Velkommen!


Elverhøjen 19A, 2730 Herlev
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Rækkehus
Boligareal:
115
Grund:
357
Værelser:
5
Energimærke:
E
Bygget/ombygget:
1952
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

André Bøgelund

Ejendomsmægler ab@brikk.dk +45 53539898

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus