fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! SJÆLDENT UDBUDT OG INDFLYTNINGSKLAR RÆKKEHUS MED UGENERET HAVE OG EGEN P-PLADS

Del bolig

Et ægte familierækkehus til familien i stor eller lille størrelse eller en egobolig til parret, der ønsker ro, god plads og en lille have i cykelafstand fra Indre By. Boligen råder over 127 kvm fordelt på stueetage med entré, køkken-alrum og stort badeværelse, 1. sal med værelse/kontor og stor åben stue, samt 2. sal med repos og to store værelser med loft til kip. Der er tilmed yderligere et tørt og varmt loftrum på "3. salen" med god plads til opbevaring.

Indgangspartiet ligger ud til en fælles sti, hvor beboerne har indrettet små havebed og bænke ved indgangene. Her er plads til cykler og til at stille vasketøjet. I det rummelige skur ved indgangsdøren er der plads til 3-4 cykler under tag, samt boligens containere.

Fra hoveddøren træder I ind i en bred entré med praktisk flisegulv med gulvvarme og nyere indbyggede skydedørsskabe, samt tilstødende stort badeværelse med vaskesøjle. Længere fremme er køkken-alrummet, som nemt kan opdeles visuelt i to, og som indeholder et lækkert grebsfrit HTH-køkken med zebrano-bordplade i åben forbindelse med spiseafdelingen, hvorfra I via terrassedøren kan tilgå den hyggelige og ugenerede have, hvor der er blevet plads til både store træer, en spiseafdeling og en sofakrog, foruden plads til et udekøkken, et lille skur og flere plantebed med bla. bær og roser.

Stueetagens eksklusive stand og nordiske minimalisme ses ligeså på de øvrige etager, hvor I på førstesalen finder en stor åben og luftig stue og ved siden af et værelse/kontor med godt lysindtag. På andensalen træder man op på en repos med ovenlysvindue og adgang til hhv. endnu et stort badeværelse, samt to store og lyse værelser med loft til kip og smukke, høje vinduer. Fra det ene værelse er der adgang til depotrummet under taget.

Ejendommen er opført i 2007, hvilket forklarer de nutidige indretningsløsninger, som ud over et æstetisk og gennemtænkt design, også sikrer jer en vedligeholdelsesvenlig stand. Husets to kviste er skiftet i 2020. Gulvene i huset er oliebehandlet askeparket – en både slidstærk og vedligeholdelsesfri løsning. Trappe og gelændere er malet stål. Vinduer er hvidmalede 3-lags termoruder, indvendigt med træ, udvendigt med alu. Huset fremstår overalt velholdt og moderne.

Ejendommen er beliggende i Valby Have – et skønt og familievenligt område i Valby Syd tæt ved strand, parker, sportsarealer og vandkulturhus, og med nærhed til Valby st. og Ny Ellebjerg St., hvor der ud over S-tog og busser snart kommer metro. Ejendommen ligger i et beboelsesområde med parkeringspladser - her har man sin egen plads i aflåst og overdækket p-hus og dertil gratis beboerlicens på vejen. Valby Have er et hyggeligt område med stort beboersammenhold, grønne arealer, legepladser og rolig stemning. Inden for 500 m fra området ligger adskillige daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder, samt et rigt udvalg af kulturtilbud, specialbutikker, restauranter og spirende byliv i Valby C.

Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Clara Pontoppidans Vej 69, 2500 Valby
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Rækkehus
Boligareal:
127
Grund:
83
Værelser:
5
Energimærke:
A2010
Bygget/ombygget:
2007
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Camilla Weinreich

Ejendomsmægler, MDE camilla@brikk.dk +45 60122342

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus