KLASSISK OG YDERST CHARMERENDE FUNKISVILLA FRA 30’ERNE PÅ ATTRAKTIV ADRESSE
I slutningen af 20’erne kom funktionalismen for alvor til Danmark, og fra da af begyndte vi at se de skarpe, rene linjer i funkisvillaen. Det er netop sådan et klassisk pragteksemplar, I har fået i kikkerten her - centralt og eftertragtet i skæringslinjen mellem København op mod Nordsjælland.
Det hvide hus er opført i 1933, og med tilbygning fra 2004 med gulvvarme. Den arkitektinteresserede vil straks bemærke dens firkantede, spændende kanter og linjer. Foruden huset får I en grøn og hyggelig grund, hvor hæk, busk og træer omgiver haven med både overdækket og solrig terrasse, hvor flere terrassemiljøer blandt andet tæller langs husets kanter, under æbletræet, på det bløde græs og ved bålpladsen.
Inden døre venter et charmerende hjem med fine trægulve, brændeovn og indbyggede skabe, der alt sammen er med til at skabe atmosfære og tilføre huset den sjæl, det er opført med. En entré leder ind i en gang med ovenlys, hvor her både er opbevaringsplads og adgang til badeværelset. Videre får I et indbydende køkken, side om side med hjemmets samlingspunkt: en stor stue med gode vinduespartier, der fra flere vinkler inviterer solskin og lys indenfor. Videre kan I gå på opdagelse i en værelsesafdeling med i alt fire værelser, hvoraf to af dem tilbyder svale øjeblikke med udgang til det udeliv, I især kan nyde godt af i de lune måneder. Kælderen er kronen på værket, da I får absolut gode disponible rum at tage i brug efter forgodtbefindende: Ud over vaskerum og et gæstetoilet er her hele fire tørre og høje disponible rum, som I kan bruge til alt fra opbevaring eller kreaværksted til teenagerafdeling - alt sammen med sin egen udgang. Sommer 2023 vil der blive installeret fjernvarme.
I vil gøre jer bekendte med et attraktivt nærområde, hvor I bliver en del af et veletableret villakvarter. Indkøbene kan ikke blive meget nemmere med en Netto lige om hjørnet, og videre giver vejnettet jer rigtig gode muligheder for let og hurtigt at komme rundt, hvorfor I kan stå i København K med knapt et kvarter i bil. Ad samme linje kan I let cykle til skole, til fitness og til parkarealer - bl.a. mod Emdrup Park og Sø. Her er altså tale om både et skarpt, funktionelt og charmerende design i et eftertragtet område.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering