SOLGT! LEJLIGHED I HJERTET AF AMAGERBRO
På en sidevej til Amagerbrogade, på Brigadevej, finder du en lejlighed, der passer perfekt til solisten, den studerende eller førstegangskøberen. Der venter dig bl.a. en rummelig og lys opholdsstue, der lægger op til mange hyggelige stunder med vennerne.
Velkommen indenfor til lejlighedens leverum, opholdsstuen, hvor solen fra syd skinner ind ad vinduet og lyser stuen op. Her har du plads til at indrette dig med en lille og hyggelig værelseskrog samtidig med, at du også kan arrangere en sofa i det andet hjørne. Fra stuen af kan du træde ind i køkken-alrummet, hvor du kan sætte spisebordet ved siden af køkkenet - køkkenet har endda et vindue, hvor der er udsigt ud til gården, mens madlavningen er i fuld gang. Lejlighedsturen afsluttes med et flisebadeværelse med separat bruseniche.
Du flytter ind i en af Amagers ældre bygninger, der med sine farver i gul, rød og orange passer fint ind med de andre smukke ejendomme. Har du bil, kan du være heldig at finde en plads lige ude foran. Når du køber denne lejlighed, får du også glæde af den hyggelige gårdhave sammen med ejendommens andre beboere - her kan du parkere cyklen under halvtaget, slå et tæppe ud på græsset om sommeren eller holde brunch for venner og familie, for der er nemlig allerede borde og stole.
Det er én af Amagerbros bedste adresser, du kan se frem til at bo på - her summer af liv, og det pulserende byliv er næsten lige ude foran hoveddøren. Glæd dig til at besøge Amagers gode kaffebarer, hyggelige caféer og spændende forretninger, for her er det hele. Metroen er under 200 meter væk, det samme er Amager Centret, og så kan du cykle til Indre By på blot ti minutter. Det bedste ved det hele er måske alligevel, at du kan løbe ture rundt om Christianshavns volde og cykle til Amager Strandpark på kun et kvarter.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Brigadevej 12, st.. tv., 2300 København S
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.