Velkommen til et hjem, hvor de fleste vil falde til uden problemer. Her får I ikke bare et utroligt hyggeligt og veldisponeret hjem, men også en skøn, grøn have og en super placering mellem Agtrup og Bjert, hvor I ikke kommer til at mangle noget. Huset råder over 122 optimalt udnyttede kvadratmeter, der fordeler sig over to plan, og hjemmet står fuldstændig indflytningsklart med sjælfulde detaljer som blottede loftsbjælker og flotte gulve, samtidigt med, at I her nemt kan sætte jeres eget præg på hjemmet, så det passer til netop jeres behov.
I stueetagen får I et veludstyret køkken, der er åbnet op til de to stuer, der ligeledes er i åben forbindelse med hinanden, så I her får fornemmelsen af et køkken-alrum. I får endnu et hyggeligt samlingspunkt i udestuen, der ligesom køkken-alrummet har en brændeovn, og hvor der ydermere er opgang til en hems. Huset giver jer dertil god plads til at indrette jer i de fire reelle værelser, der alle har en fordelagtig størrelse og fremstår velholdte og indbydende. Derudover vil I få glæde af både et stort, flot badeværelse på førstesalen såvel som et toilet i stueplan, og slutteligt byder huset på et bryggers, en rummelig entré samt et disponibelt rum, der vil fungere perfekt som både walk-in, læsekrog eller et kontorhjørne.
Udendørs vil I også kun blive positivt overrasket af den hyggelige have, hvor blomstrende træer og en velholdt græsplæne er i centrum, og hvor både I og jeres gæster uden tvivl vil have lyst til at bruge mange timer. Her finder I også husets sydvendte, overdækkede terrasse, som skaber det perfekte udgangspunkt for grillaftener i godt selskab. På grunden er der endvidere etableret et godt udhus, der er indrettet med hele fire disponible rum og et værksted.
Kan I se jer selv bo her, bliver I en del af et dejligt villakvarter med rolige veje og godt naboskab. Her er I både tæt på super naturområder såvel som alle de daglige gøremål. Hvad end det gælder indkøb, skole eller daginstitution ligger der gode muligheder for alt sammen i en køreafstand på under fem minutter. Derudover befinder I jer kun 7 minutter fra Kolding, der som Danmarks syvende største by byder på masser af mulighed for ægte bystemning med gode restauranter og et væld af butikker.
Velkommen til!
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering