fbpx

FLOT LEJLIGHED TÆT PÅ STATION SAMT INDKØBSMULIGHEDER.

Del bolig

Charmerende 3V’er lige ved Damhussøen

Velkommen til! I denne lejlighed på 69 kvadratmeter er der plads til de fleste, og den egner sig perfekt til både den lille børnefamilie og som en delevenlig lejlighed til de studerende venner. Her er nemlig tale om en helt unik lejlighed, som fordeler sig over to etager, og hvor den atypiske planløsning giver et væld af indretningsmuligheder.

Fra entréen kan I træde ind i stuen, som prydes af et dejligt lysindfald, og hvor der er anledning til at indrette, som I har lyst til. Forbundet med stuemiljøet kommer I ind i køkkenet, der er udført i mørke materialer, og som sammen med de sorte klinker kontrasterer flot med lejlighedens ellers lyse indtryk. Her er der alt i hårde hvidevarer og godt med skabsplads både oppe og nede, og hvis I vil have et lille spisebord, kan dette også sagtens lade sig gøre. Vil I hellere have plads til en spiseafdeling, der kan rumme hele familien, så passer indhakket i stuen perfekt til det.

Badeværelset er indrettet med god plads til brus og med flot flerfarvet mosaik i neutrale toner, som er med til at give et eksklusivt udtryk. Til sidst har de to værelser masser af indretningsmuligheder, om det så skal være til store eller små.

Ned ad trappen finder I lejlighedens bonus i form af masser af ekstra kvadratmeter, og som er i så flot stand, at det bare føles som en forlængelse af lejligheden. Her kan I jo udnytte pladsen til et kontor, eller til lige præcis det, som I ønsker, og der er i den grad mulighed for opbevaring.

Lejligheden er placeret i en ejendom fra 1927, hvortil der er en hyggelig baggård med terrasse, der kan tilgås fra lejlighedens stue, og som giver rig mulighed for at nyde masser af tid udenfor.

Ejendommen befinder sig i et dejligt område i Valby, og den ligger kun 400 meter fra Ålholm Station, der giver nemme transportmuligheder ind til Nørrebro. For børnefamilien er der en del forskellige dagtilbud og skoler, og samtidig starter Valby Langgade nærmest lige udenfor hoveddøren, hvilket gør shopping og dagligvareindkøb nemt og behageligt, og kun 5 minutter væk på cykel er shoppingcentret Spinderiet samt Valby Station placeret. Vil I hellere lidt ud af byen, så ligger Damhussøen også kun 5 minutter væk, hvor der er udsigt til masser af frisk luft og gode gåture.

Kontakt os allerede i dag for en fremvisning!
Ålholmvej 17A, 2500 Valby
Pris:
2.595.000 kr.
Type:
Ejerlejlighed
Boligareal:
69
Værelser:
3
Energimærke:
D
Bygget/ombygget:
1927
Ejerudgift pr. md.
2.968 kr.

Camilla Weinreich

Salgs- og Vurderingsspecialist camilla@brikk.dk +45 60122342

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter